Alle indlæg af hellefabech

Færøerne 2019

 

 

Sommerferie nordpå igen i år. Vejrudsigten siger højst 12 grader, så kufferten er pakket med lange underbukser og undertrøjer, og godt med regntøj.

 

Vi skulle mødes om formiddagen i Kastrup, og jeg fik da også spottet et par rejsedeltagere (vandrestøvler!)

 

PS: Db-klik hvis du vil se et billede i stort format. < og det bliver småt igen.

 

Det er en dejlig kort flyvetur før vi kunne lande i Vagar. Der skal ikke så megen tåge til, før det kan blive Bergen fx.

Vi skulle overnatte tæt ved lufthavnen, men der kom ikke så mange fly, så vi fik ikke nattesøvnen ødelagt.

Græs og

smukke blomster..

og resterne af et af de mange får

Vejret var fint med solskin, da vi kørte en lille tur om eftermiddagen.

—  og fik vores første kik til Mykines, som vi skal besøge i morgen.

Vi skulle besøge den lille bygd Gåsadalur,

og et kig tilbage på Sørvagur

og nogle af de mange fiskeopdræt (laks)

øen Gásholmur, som vi kommer tæt på i morgen.

undervejs var der et lille fotostop

især for at se dette vandfald.

Hvor er der smukt

og det første kig til Lunderne og de mange andre fugle…

Der er græs, græs og græs over det hele, og hø-høsten er igang.

jeg opgiver hurtigt at tælle får. Der er mange…
– rigtig mange

Der er ikke mange træer, men mange af husene er træhuse.

med de smukke græstage.

Der er også fritgående høns

og finurlige vinduer.

Jeg har ikke tal på alle de tunneller der er bygget, og det er ikke slut endnu. Denne er fra 2006

Det er verdens bedste opdrættede laks, så vi glæder os til aftensmaden….. som var så lækker

en terne (tilgiv min manglende fuglekendskab !!!)

Der skulle være byfest weekenden efter, så der blev trænet hårdt.

lokale vejnavne.

— enden af landingsbanen

og en smuk solnedgang

2. dag : På vej til Mykines

 

Første kik til Færøernes 2 stjerner ** Stedet hedder KOKS

 

Sejlturen var udsat til om eftermiddagen, så programmet om formiddagen var et besøg ved denne vikingeruin ved Tjørnuvik.

Der var gang i vedligeholdelserne overalt
For et par måneder siden var der inviteret 100 mennesker til Færøerne for at samle skrald. Det er prisværdigt og dejligt for os turister.

Vikingeruiner

og det er faktisk muligt at “læse” færøsk

havet kræver sine ofre

og de unge tjener lidt lommepenge ved at holde kirkegård / turiststeder pæne.

En gang om året bliver det mindet, at nogle har været ude for en ulykke

 

Sejlturen til Mykines:

Vi var heldige, at vejret var godt. Klart vejr og ikke særligt megen vind. Vi sejlede fra Sørvargur.

?? (6)

?? (7)

 

og derude lå Mykines

og undervejs fik vi et lille indtryk af, at der var mange fugle

og at Søpapegøjerne ikke var de mest elegante til at lette

mågekoloni…

og for første gang tæt på et fuglefjeld ved indsejlingen

og de larmer faktisk helt utroligt

Vi skulle mødes oppe for enden af den stejle trappe Det bliver god træning for lårerne i dag

Byen hedder også Mykines

Vandrehjemmet. Det var ikke hver dag man kunne komme derfra hvis færgen var fyldt

 

Da jeg ikke orkede at gå helt ud til fyret, blev der flere timers ventetid…..
Os der ikke ville med på den store tur kunne gå tilbage stille og roligt. Heldigvis var der en lille café.
Da jeg havde fået varm chokolade og kage og det var spist gik jeg en lille tur i byen, som hurtigt var overstået, så hvad nu?? vi skulle først sejle tilbage kl 19 og det var svært at holde varmen..
Jeg kunne se at hende der havde cafeen havde meget travlt, så opvasken hobede sig op. Jeg spurgte om jeg måtte hjælpe, så da hun fandt tid til at finde en bakke til mig, bar jeg det hen i køkkenet, og så stod hendes gamle mor og jeg og vaskede op. Hyggeligt. På Færøerne hjælper man hinanden.

På vej tilbage til byen var der meget at se på:

får —- ulden falder af af sig selv, så de så noget sjuskede ud…

dekorativt med mos

Allerede på vej op af bjerget, fik vi et kig til Lunderne.

og der var endda en hel forsamling, der stort set kikkede den samme vej!
Jeg kunne slet ikke få nok af at fotografere de små charmetrolde, så jeg har lavet et galleri med nogle af billederne:

 

Panoramabilleder:

Tryk på dem, og de folde sig ud…

 

På vej hjem var det blæst op
— vi fik følgeskab af en ride som måske var nysgerrig

Vi skulle til Thorshavn for at få aftensmad, og det blev sent og ikke mindst træls at de ikke havde maden parat da vi kom til den aftalte tid. Klokken blev 22:15! og så hurtigt hjem i seng.

Hvor (4)?

Selvom Færøerne er græsklædt er fodboldbanerne af kunstgræs!!!

 

Vi gik rundt om en lille sø med fugle og lokale planter

 

 

 

 

blomster der er kommet langvejsfra (abe-etellerandet)

elever der luger på kirkegården et par uger i sommerferien

 

Vores chauffør sang for os. Det gjorde han godt.

 

Hvor? (5)

Gjogv på Eysturoy

 

med den utrolige slugt

som dog er en en kold fornøjelse

Varerne blev hejst op her

smukke færøbåde som der er lidt vikingeskib over..

indmark og udmark

 

 

Nolsoy:

 

Vi tog båden fra Thorshavn, en ganske kort tur.

Hver sommer kommer unge til Nolsoy på “film summer camp” i 10 dage

Vi fik kun småregn på et par busture, så vi var meget heldige

Vi gik allesammen ud til et udsigtspunkt.

Det var denne “bakke” de andre besteg og fik en flot udsigt som belønning.
De der ville tidligere tilbage (fordi de ikke ville ud at gå op ad et bjerg!) kunne få tidlig frokost og så tage en tidlig færge tilbage til Thorshavn.
Jeg havde godt selskab rundt at se på butikker og  vi fik en super god kop kaffe og en hyggelig snak

 

 

Vafler og gode historier.

hvor?(7)

 

Efter de lækre vafler, fik vi gode færøhistorier. De er rigtig gode fortællere.

det må være tørfisk

Ved siden af var der en herlig kone med en lille forretning. Hun kunne også fortælle. Billedet her er et af dem hendes mor købte og de er nu tilsammen mere end en million værd. Vi så flere af samme maler på kunstmuseet i Thorshavn.

 

Det gamle bispesæde og kongsbonden. De blev bønder her i 1557 og har været her siden – 17 generationer

kaffe i stadsstuen og så historiefortællinger: krydret med historier fx den om en kvinde der ejede meget jord men fik det konfiskeret af den katolske kirke fordi hun havde spist lidt fårekød under fasten

 

Sidste dag:

En meget meget smuk sejltur efter en god frokost. Vi skulle først være i lufthavnen klokken 17.

 

De der har set Søren Ryges udsendelse fra Færøerne hvor de hejste fårene op og ned. Det var måske her..

eller her??

Det var en dejlig afslutning på nogle dejlige dage på de smukke grønne øer.

 

 

 

 

MAROKKO 2019

Vi landede med et par timers forsinkelse i Casablanca og kørte straks til hotellet, så vi kunne være friske til at starte turen dagen efter.

Casablanca:

Vi kørte omkring den største moske i Marokko, Hassan II, hvor der kan være tusinder til fredagsbøn.

og vi fik også lige et glimt af det friske Atlanterhav. Det må blive en anden gang…

Vi skulle nå til Marrakech og kunne både nyde den grønne del af Marokko, og….

 

–  og indimellem også nogle mere tørre områder, og vi var slet ikke kommet til ørkenen endnu.

 

Vi nærmede os byen

Marrakech – den røde by

Bymuren  med fler byporte.

Vi skulle ind i den del af byen der ligger indenfor murene

(Medinaen) – og heldigvis blev vores kufferter transporteret.

Vejen var snørklet, så det var bare om ikke at miste de andre af syne.

Efter 10 minutter var vi ved vores rigtigt charmerende Riad.

 Sheheresade.

Rigtig hyggeligt

og charmerende.

Jeg skulle op og ned ad fire trapper for at komme til værelset.

men pyt når det ser sådan ud: et kik ud fra mit værelse nr. 15

En rigtig skøn seng.

og med et hyggeligt sideværelse.

Fna-pladsen:

Vores hotel lå ikke langt fra Fna-pladsen, hvor vi fik frokost, og vores første Tajine. Det var dejlig mad

mørt, mørt oksekød med rosiner og løg og mandler.

Herfra havde vi også en glimrende udsigt over pladsen.

Det var nemt nok at finde tilbage, og det var ikke til at se udefra hvor charmerende der var indenfor.

 

Besøg i souken med mange god sager.. Den lå lige to minutter den anden vej.

Desværre var vi for trætte til at besøge den lokale Hamman da vi kom tilbage.

og bagefter en hyggelig aftensnak.

Fna- pladsen

Der var liv på pladsen om aftenen, men hver morgen blev der fejet og spulet.

Når vi skulle finde hjem, var det denne port.

 

På vej over bjergene:

Bjergene er Høje Atlas, og der var faldet sne i ugen før vi kom.

 

 

 

Der var rigtig meget vejarbejde, og et storslået vejnet. Kineserne havde også tilbudt deres “hjælp”, men stillede nogle betingelser der var uacceptable.

Fotostop:

Disse unge ville gerne fotograferes, og var meget livlige og charmerende.

Det højeste punkt på passet der ligger i over 2 kilometers højde:

Og så gik  det nedad igen mod den tørre ørkenagtige del af Marokko.

Mange mange får – og der skal nok være en hyrde et eller andet sted.

og så dukkede en af de befæstede byer op.

Ksar Aït Ben Haddou:

 

er en befæstet by (Ksar) ved den gamle karavanerute mellem Sahara (Timbukto) og Marrakech.

 

mange smukke mønstre

og charmerende detaljer.

Tehus:

Det er vigtigt at finde toilettet….. og jeg fik også en kop the.

Da jeg skulle finde de andre, mødte jeg en sælger, der gerne ville have jeg så hans bod. Det havde jeg ikke tid til, selvom han sagde at danskerne ikke var gået forbi – (de havde taget en anden vej!)

Til sidst spurgte han :” Er du bange for mig?” Nej DET er jeg ikke…

Kasbah La Cigogne:

Det næste charmerende hotel

—- og der var en stork

rigtig dejlig morgenmad og det daglige glas friskpresset juice..

 

nabohygge

og en kamel der drikker rigtig mange liter vand

(den slubrer nærmest)

Inger nyder morgensolen.

Kasbah Amridil

Den smukkeste Kasbah.

her blev der lavet adobe-mure, som enten kunne laves på stedet men også flyttes – og stables ovenpå hinanden.

—- man kan se ud, men ikke ind!

en flittig lille fugl..

På vej væk fik jeg et billede ud af ruden.

Rosendalen:

mange købte noget med rosenduft. Det er bare ikke mig…

Der er mange mineraler i bjergene. Jern (rød) – kobber (grøn) og flere steder er der minedrift, også efter sølv.

På vej op til en kløft med udsigtspunkt.

Marokko er virkelig et land i udvikling hvilken fx kan ses på påklædningen af de ældre og de unge.

Næste overnatning i en Kasbah

Nogle få af værelserne var i disse nyindrettede “huler”

Annette og Lisbeth var heldige

og med en dejlig udsigt over dalen med Oasen. (Det grønne/det tørre)

Den lokale berberguide

viste os rundt i oasen

der var også en stork

jorden var tør og vandet blev fordelt på den måde, at alle måtte åbne deres kanaler og vande fx 6 timer

 

Der kunne høstes tre gange om året.

hvad er det? Lucerne?

lækre små figner

Hver familie havde en jordlod

og der er et sindrigt vandingssystem.

Vi gik op i den lille by i nærheden og så disse soltørrede mursten – husene kræver megen vedligeholdelse.

Her kan man se de “støbte” vægge ovenpå hinanden

og hvordan man bygger med soltørrede mursten.

Tæppehandleren

Vi fik fortalt om de forskellige typer tæpper. De fleste i smukke farver.

kameluld? Tæpperne i kameluld var i naturfarver.

Lædertaske der blev brugt til at transportere ting på kameler.

teltpløk til ørkenen

kameluld

Lisbeth købte et meget smukt tæppe. Det var ikke nemt at få det betalt, da netforbindelsen var ringe, men efter at vi var på vej i banken blev vi kaldt tilbage – og nu virkede det og alle var glade.

Nomaderne flytter

med får og pik pak.

Kløft (med mange turister)

 

når folk nu vil have kølige drikkevarer og vandet var koldt.

Kathars skaffer vand fra bjergene:

var konstrueret så smart at der var et lille fald undervejs, så man kunne bruge vandet fra bjergene.

en farverig skole

Fossiler:

Amonit

gammel – ældre – ældst ….

og en lille trilobit

sliber med vand

alabaster – det er ret tungt

trilobit

 

kik ud gennem vinduet

Ørkenen begynder

Hotel

Kirsten havde sat forventningerne meget lavt (hun kendte ikke stedet på forhånd) , så vi blev alle glædeligt overraskeede. Dejlig mad og hyggelige omgivelser.

På tur rundt om sandkassen på 50 km x 10 km

nomaderne er nogle gange motoriserede…………

Godt med et skilt, hvis vi var i tvivl om hvor toppen var.

Vi kunne også bare være gået efter de tre små boder..

Det er ikke charmerende med plastiktelte i ørkenen

gammel sølvmine.

Berberne lavede fine smykker i sølv. (Kirsten har en fin samling og blev også fristet flere gange.

Stenene i nærheden var meget tunge, så bjergene er fyldt med mineraler.

Besøg hos en Nomadefamilie:

 

Vi fik lov til at sidde i et gæstetelt og fik serveret mynte-te, men vi så ikke familien. Kun børnene der legede uanfægtet.

Kort efter kom der flere og flere besøgende turister, så det var ikke den optimale oplevelse . Så var det bedre i Oman.

der var solceller på taget

Lidt derfra var der fotostop

Et trøsteløst øde  landskab. Utroligt at dyrene kan finde noget spiseligt.

Vandledning:

Gåtur i oasen:

Foretagsomhed, men vi havde selv vand med.

Dadelpalme. Det var ikke lige på denne tid af året de var modne.

Gnaoua musik:

Men chaufføren havde mere indlevelse

Solnedgang i ørkenen:

Jeg sad på hans første kamel

 

Det er vigtigt at strække armene, så man ikke ryger på hovedet ud over kamelen.

Lisbeth klarede det også uden problemer.

 

Det er ikke det nemmeste at kæmpe sig op ad sandbunken..

Den højeste top i omegnen.

Der var et vejrskifte på vej, og lige pludselig rejste stormen sig og det var bare om at komme afsted hjemad.

Heldigvis til god mad og hyggelig musik

Vi kørte en anden vej på vej tilbage til Marrakech.

 

frit vand til alle, og koldt fordi vandet fordamper og køler

Kaffepause:

 

 

Pizza med “mave”/ kallun!!

Satte  mig på et fortov og kunne iagttage menneskemylderet.

og kunne luske mig til nogle billeder.

Over bjergene tilbage til Marrakesh

Kaffepause

 

mindedes de vejskilte vi også mødte i Mali

især denne er sjov. (undskyld)

  • måske virker den??

Endelig en flod der ikke er udtørret.

Sidste Kasbah:

udsigten fra mit værelse.

Fantastisk solnedgang, set fra mit værelse

Huseyin fik nu feber, så vi måtte have fat i lægen.

Han skulle til eksta undersøgelse før vi kørte videre, så vi fik lige en ekstra pause på et marked der lige var ved at lukke op.

Arbejdstilsynet har vist ikke været her.

Kaffepause i byen ?????

træ til at opvarme en Hammam

transportabel forretning

Den lille dreng i den gule fjernstyrede bil, havde det helt herligt.

Hvor?

Vi skulle mødes til frokost på endnu en hyggelig restaurant

Øverst oppe var der en fantastisk udsigt

til solvarmekraftværket som er verdens største, tæt ved Ouarzazate. Giver strøm til mere end en million husstande.

Kraftværket gør brug af koncentreret solenergi, der er dyrere at installere, men til gengæld kan oplagre energien til overskyede dage og til om natten.

Særligt designede spejle får solens stråler til at opvarme en væske, der, når den blandes med vand, kan komme op på 400 grader. Dampen herfra er med til at genere elektricitet.

Spejlene følger langsomt solen, mens den bevæger sig over himlen i løbet af dagen.

og smukke udgangsdøre.

Filmstudier (fx Laurence of Arabia)

 

Og så er vi tilbage i Marrakech i fredagmyldretiden..

Min sidste seng, de sidste to dage

 

?????????????????????

 

På vej igennem souken

Jeg kan godt lide det skilt, for man skal virkeligt holde øje med cyklister og knallertkørere, og nogen gange næste springe for livet.

PÅ vej hen til det sted hvor vi kan købe Arganolie.

Det var et godt “Apotek” og vi købte mange cremer m.m.

Argantræet

mobilmaster – forsøgt camoufleret som palmer

Tilbage på FNA pladsen den sidste dag.

Vi skulle finde det gode Fotomuseum, så det var bare om at følge efter Ahmed.

 

Det var godt med nogle skilte så vi kunne finde hjem igen.

Afskedsmiddagen:

 

Hele vejen rundt 2017

Efter to mindre smagsprøver på Island, skulle det så være “hele vejen rundt”

Vi landede i Island tidlig om morgenen efter en behagelig kort flyvetur.

Loa fandt os, og havde en hel æske madder, der skulle hjælpe os til at klare formiddagen, indtil vi skulle have suppe.

Island modtog os med gråvejr, og det blev ikke bedre af at ruderne på den nye bus var ret mørke.

Den lille vandsøjle er damp fra “Den blå Lagune”

 

Perlan

Det første stop var Perlan. Perlan is a combination of many things. It is a glass dome, built on top of six hot water storage tanks that are, with the exception of one, used for storing briefly natural hot water from the ground used for heating Reykjavík. In one of the tanks, the Saga Museum has been set up, focusing on the past sagas of Icelanders.  After Perlan was built in 1991, it became a very popular attraction for locals and tourists. At the top of the glass dome, there is a revolving restaurant. There is also an outside viewing deck around Perlan,  from where there are spectacular views over the city.

https://www.perlanmuseum.is/en/

Det er placeret på en bakke med en fantastisk udsigt over Reykjavik.

 

 

Det første kik over Reykjavik.

Vores grønne bil var nem at spotte.

 

Harpa

Vi skulle på en lille rundtur i byen, og stak lige næsen indenfor i Harpa. Vi skal se meget mere senere.

Det er en god blanding af Olafur Eliason og Henning Jensens tegnestue. Smukt.

Jeg kunne godt have lyst til at gå på jagt efter alle de mange murmalerier når vi kommer tilbage.

Det var også spændende at få et indtryk af Islands gletchere og bjerglandskaber.

 

Det ældste hus i byen

og en ret så berømt pølsevogn, hvor der altid var kø.

Vi foretrak hummersuppe på en restaurent ved havnen.

Så begyndte turen nordpå, heldigvis med mange stop.

Her er vi så ved det første vandfald.

Dem kommer der flere af…

Da vi kom til Hvalfjordur kørte vi ikke smutvejen i tunellen, men tog hele den smukke tur langs fjorden.

 

en tidligere hvalstation

Her ses hvor hvalerne blev slæbt på land.

Der er bare natur over det hele…

 

 

Vi var på vej til Borganes.

Velkommen til byen

 

Vi havde to overnatninger, så der var også tid til en lille tur rundt i byen.

og en morgentur

i morgensol

https://www.west.is/en/west/place/deildartunguhver-thermal-spring

En nem måde at få fjernvarme på

 

 

Der var ved at blive bygget ny afskærmning, så man vil kunne se hvor det kogende vand sprøjter op.

Vi købte også for 300 kr dejlige tomater, hjulpet på vej af det varme vand. Heldigvis Islandske kroner, så i danske er det omkring 12 kr.

meget speciel mos.

 

Snorri Sturlason

Snorrastofa med den spændende historie om Snorri Sturluson.

Jeg havde på forhånd læst om Snorres sidste dage…

Lidt fantastisk at Snorri har siddet her i sin egen private varme bad

og nydt den smukke udsigt

Vi fik en super rundvisning  på det spændende museum

Jeg faldt for Ygdrasil,  hvis krone og rødder holder fast i jorden

 

Hraunfossar

 

Island er fyldt med sagaer og historier, og Loa kunne de fleste……….

Navnet betyder Lavavandfald og strækker sig over 900 m

og engang var det rødglødende og bevægede sig.

Barnfossan:

For længe siden levede en enke på en gård nærved med sine to små børn.

En dag gik enken til julegudstjeneste, men efterlod sine børn hjemme. Da hun kom tilbage var børnene forsvundet. Man fulgte deres fodspor til stenbuen over floden….

Deres mor fik buen ødelagt, og lovede at ingen skulle krydse vandfaldene i live senere.

 

Stenkunst

Vi skulle besøge en dal hvor en kunstner havde lavet en mængde ansigter i stenene i hele dalen. Der lå også en fin kirke.

 

med en smuk og meget islands altertavle

med Jesus på korset

og en smuk, islandsk døbefond

 

dalens trold??

og??

stenmosaik

 

skønt værksted i den frie natur

ansigter overalt

 

smuk tur

 

 

En af de første bræer i det fjerne

 

ØL

Jeg ved ikke lige hvad disse “får” havde med ølbrygning at gøre?

men måske var de blevet til øl? Jo særere jo bedre??

 

Hesteopdrætter

Så skulle vi besøge en heste opdrætter

arenaen hvor de øvede

og et udvalg af hestesko

Vi fik en grundig og spændende forklaring, og syn for sagen.

trav..

og tølt?

Vi blev beværtet med en slags klejner (helårs)

og frisk kold komælk. Det smagte.

halmballer, men ingen lyserøde!!

Sejltur hvor vi så sæler

Vi skulle først på et lille sælmuseum

og derefter på udkik efter sælerne

Det var ikke det bedste vejr, så jeg havde seks lag tøj på

og  charmerende orange overtrækstøj

Hele flokken parat til afgang

 

Vi kunne ikke komme særlig tæt på, men fik lov at låne kikkerter

de er så charmerende

og gør sig til.

Glaumbær:

Præstegård der har været beboet siden middelalderen og nu er et hjemstavnsmuseum. Det er bygget af tørv.

 

Garvning af fåreskind og fiskeskind.

Det næste vi skulle besøge var et garveri

Det var ret mange skind de forarbejdede

Først skulle de saltes

senere når de skulle tørres mens de var spændt op

skuffer på højkant

salt

ikke kun fåreskind, men også fiskeskind, som endda blev indfarvet

og et yver : )

hajskind med modhager

alt kan åbenbart garves??

Turistbil….

herlig bil at køre rundt i

Basaltklipper

basalt kyst

 

charmerende udendørs bad der har en god temperatur. Lige noget for mig.

http://myvisitnorthiceland.is/portfolio-items/hofsos-swimming-pool/?portfolioCats=120

Islandske heste

Fotostop. De er jo bare så charmerende

hvad med en lille studsning??

og indimellem er der noget der klør’

 

Myvatn ?

 

Siglufjõrdur

Så kom vi til en dejlig sildeby. (Læs Karitas)

Der er ingen kvotekonger i Island mere. Kvoterne er delt ud på mindre både.

Smuk beliggenhed

 

 

fiskerimuseum

men først så vi de værelser som sildepigerne havde , mens de boede der sommeren over.

som sild i en tønde…..

 

 

gammelt billede, der fortæller en historie

fiskerimuseet. Vi fik smagsprøve af sild og snaps

Akureyri en søndag

Det var godt nok søndag da vi blev sluppet løs i Akuyreri

men vi fandt en hyggelig café med verdens bedste latte. Den kunne fås med lakridssmag mm og så et lag flødeskum på toppen. Ren guf, syntes jeg.

??

Her er altertavlen i kirken

en fantastisk udsigt.

Godafoss

I åt 1000 blev kristendommen den officielle religion, og Borgir kastede statuerne af de Nordiske guder i vandfaldet.

Hverfjall – en udslukt vulkan

I gråt, stormende og regnfuldt vejr, skulle vi bestige denne udslukte vulkan

lidt udsigt var der dog i disen.

en “overlever”?

varm kilde under jorden

Dimmuburgum

Her bor julemanden!

og trolde

hvælvingen i “kirken”

Fuglemuseum ved Myvatn

Et fantastisk fuglemuseum, opført til minde om deres søn der druknede.

http://www.fuglasafn.is/Enska/Safnid_enska/Sagan_enska.html

 

Myvatn i gråvejr

Nature Bath

Denne gang blev det ikke Den Blå Lagune, men Nature Bath.

http://myvisitnorthiceland.is/portfolio-items/myvatn-nature-baths/?portfolioCats=84%2C318%2C41%2C132%2C102%2C131%2C116%2C138%2C97

lidt mere afslappet

og jeg bliver aldrig træt af det varme vand.

Vild natur – altid storslået

flere heste….

 

heste heste heste

 

 

 

Om natten kom der NORDLYS. Desværre generede de stærke gadelamper lidt, men jeg så det!!!! AURORA  BOREALIS

 

Namafjall

 

Islandsk fjernvarme….

fantastiske farver

og boblende mudderbad. Bare lyden……

Landsvirkjun

Dettifoss

Dettifoss. Europas kraftigste vandfald.

 

Café

med udsigt til køerne i stalden….

Petras mange sten – hun samlede et helt liv.

Endnu et af de mange smukke vandfald

Æggene i Gledivik

 

 

Hyggelig frokost

Storslået – hav og klipper. Rigtigt Atlanterhav.

Thingvellir

 

Gullfoss

 

 

 

støt brysterne

Lavacenter

fantastisk film og meget lærerigt/spændende

Front page

Vandfald man kan gå bagved.

humor

Droner

dem kan man godt blive træt af

men ikke japanerne. Nyd dog naturen….

Vik

fugle fjeld om sommeren

Dverghamrar

På denne side kommer vi tæt på bræerne

 

Det gik ud over broen da deltaet “flyttede” sig

Islagunen

 

Geysir

området ved Vik

 

 

Klatreparken 2017

 

 Det var en herlig dag i juli, at hele familien skulle prøve klatreparkens baner: grøn, blå og rød.

Der var hjælp til at få selerne på

 

og mor kunne hjælpe

selvom selen lige skulle justeres så den ikke strammede-

Far hjalp Liv

Der lige blev slænget over ryggen på far.

Der var både beslag og en “ruller” der var magnetisk

Der var også fine hjelme, og når de først havde fået beslaget sat fast, kunne de ikke komme galt afsted.

På øvebanen var wiren ikke så højt oppe, så det fandt de hurtigt ud af.

Nu er både beslaget og sat fast, og når rulleren bliver placeret foran er de parat til den første svævebane.

 

Ned i knæ og første tur er med mor, så der kommer fart på.

fin landing

Så er det Livs tur

og nu er far også parat

og så går det i flyvende fart.

Der er sjovt

selvom der er langt mellem trætrinnene.

Liv er lidt forsigtig i første forsøg, men snart får hun styr på det.

godt med lange ben

 

  • så går det lige

Far er lige i nærheden da det går løs på den grønne bane.

 

hvad sker der?

 

  • hold da op, hvad sker der?

Mor og Kamille gør det lidt mere indviklet end nødvendigt?

Mor først, og så Kamille

 

 

udfordringer er der nok af…

og det kan være svært nok når man ikke helt kan nå..

hun havde helt styr på det.

og godt med lange ben og arme

hvad sker der?

Så skal Liv også prøve en svævetur alene. Sejt

fuld fart på

og så kommer storesøster

far og mor gør klar

nøj hvor der er fart på

og nu er det højt oppe.

jo vildere jo bedre

klar til landing

koncentreret

det er sjovt mormor

behøvede ingen hjælp

skulle også lære at stole på selen

Anders og Rikke kunne ikke få det for vildt

svære at få øje på oppe mellem træerne

 

pænt højt oppe – med tungen lige i munden

hvordan gør jeg så lige her?

det føles lidt højt oppe

god balance

det  går lige

godt man kan samarbejde

hvor er far og mor?

spændt

far kommer og hjælper

nu går det

 

nu kan jeg ikke komme længere. hjælp mig…

godt med en hjælpende hånd

 

godt at man kan få hjælp når det hele går i kludder

 

Kamille styrer bare for vildt

klar til landing

 

 

 

selen – man kan bare hænge i den. sejt.

godt mor er der til at gribe

sikke en tur

fanget

så er det slut for de mindste. Nu skulle far og mor more sig.

 

så er det fars tur til det helt vilde

og han kom helskindet ned på jorden.

glad og tilfreds efter 5 timers sjov!!

 

 

 

 

Sir Winston 2016

HOLLAND

2016  Amsterdam – cyklernes by

 

h001

Allerede ved starten af sejlturen, fik jeg indtryk af, at der er helt usandsynligt mange cykler i Holland.

h002

Det var varmebølge, så jeg købte et turpas til 24 timers sejlads på Amsterdams kanaler.

h003

Det gav et godt indtryk af byen,

h004

med dens mange broer

h005

og husbåde

h006

h007

h008

Der var broer over et utal af kanaler og mange måder de kunne åbnes på.

h009

og rigtig mange nød livet langs kanalerne

h010

h011

“alle” cyklede… uden cykelhjelm !!! :  (

h012

h013

h014

og der var også husbåde “overalt”

h015

– lidt affald kunne ikke undgåes

h016

h017

det var let at blive nysgerrig

 

h018

– ikke alle haver var velpassede, men det var hyggeligt med planter og stole ved kanterne af kanalerne.

h019

h020

– nogle både var glemt…

h021

Der var stillet cykler overalt!

h022

 

h024

dekorativt

h025

gad vide hvor mange cykler der var parkeret her??

h026

h023

gode linier..

h027

h028

h029

cykler der var gode til transport

h030

h031

h032

– coffeeshop. een af dem…

h033

Det var en kunst at dreje om hjørnerne på kanalerne.

h034

Der bliver vist kun lavet een slags ost

h035

h036

hyggeligt

h037

og hygge

h038

h039

h040

h041

lidt platfodet??

h042

børnesæder, men INGEN hjelm

h043

h044

plads til en lille have

h045

husene læner sig op ad hinanden

h046

– der var også cykelstier overalt. Det er dejligt at være cyklist i Holland

h047

– nem at finde igen

h048

behageligt henslængt

h049

h050

 

ideen med hængelåsene er også kommet hertil. Dog ikke i mængder så broen var ved at bryde sammen under vægten

h051

 

h052

Husene bar også spor af at have været handelshuse..

h053

h054

smart løsning, så der er modvægt

h055

der er bedre plads til vandrette flagstænger

h056

h057

h058

brandmænd der spiste is i varmen

h060

h062

h063

på toppen af et hus

h064

desværre var det ikke gratis at prøve

h065

Forsiden af Centralstaionen er som oprindeligt, mens bagsiden er helt moderne

h066

Hver tiende minut sejlede en gratis færge cykler og minibiler over på den anden side.

h067

h075

her var der parkering til 1200 cykler

h068

de små bilr kunne parkere på fortovet. Smart

h069

h071

udsigt da jeg sad og spiste frokost. De laver gode pandekager….

h072

Lørdag eftermiddag kunne jeg komme ombord på flodbåden.

h073

Næste formiddag kunne jeg se alle cyklerne på bagdækket- Min havde nr. 77

h074

Søndag morgen var der afgang. Vi skulle sejle et par timer før vi fik cyklerne.

Det småregnede så tingene i styrhuset måtte beskyttes, da det var for højt til at kunne komme under en af broerne

h076

Tålmodig trafik når broerne ofte gik op

h077

godt at kunne holde styr på siderne

h078

h079

h080

Kæmpestore husbåde, med hver sin lille motorbåd så man kunne komme tørskoet derfra.

h081

Så blev alle cyklerne båret ned, og vi fik lov til at cykle afsted. Allerede der blev jeg glad for min e-cykel. Det blæste en del.

h082

hvilket blev udnyttet

h083

een euro for at komme over på den anden side.

h084

og så en hyggeli café pause.

Det var den eneste gang jeg så sluserne i funktion.

h085

Holland er grønt og frodigt, med mange køer

h086

og nok frøer til at der var storke

h087

Der var også kanaler i byerne

h088

og en hyggelig café

h089

så ud på landet igen

h090

 

h091

h092

h093

mange fladvandede områder med mulighed for vandsport.

h094

Kanalerne her var næste en vælling af andemad

h095

Vi endte i Rotterdam, hvor broen fik et problem, så det var godt der var andre broer

h096

Taxi til vands

h097

der nemt kan komme under broerne

h098

fiks lille sag

h099

tungt lastet??

h100

moderne byggeri ved havnen

h101

Her ligger Winston ved kajen

h102

Havnerundturen var spændende i Europas største havn – hvoraf kontainerskibene lagde til helt ude ved kysten mere end 25 km væk.

h103

h104

Så sejlede vi nordpå igen til Utrecht

h106

smukke spejlinger

h107

h108

h109

h110

h111

h112

h113

megen trafik i havneområdet

h114

h115

kranerne er fotogene

h116

h117

h118

h119

h120

h121

h122

h123

Det var billigere at lægge til kajs ved disse bøjer.

h124

h125

h126

h127

h128

h129

h130

 Jeg ville jeg se kubik-husene. Det kunne have været spændende at være inde i et af husene!!

h131

h132

h133

h134

Ud af byen på vej til den næste by så jeg disse anderledes dimser til at hænge affaldsposerne på!

h135

h136

Et fantastiskt område med møller og kanaler

h137

h138

 

h139

Der var rigtigt mange hyggelige overnatningssteder

dsc_0125

dsc_0126

smarte vand-busser

dsc_0127

dsc_1457

 

dsc_1463

dsc_1465

På de mange cykelture, var der mange pudsige “motiver”

dsc_0138

Blishøns

dsc_0139

og Toppet lappedykker

dsc_0141

Jeg fandt aldrig ud af hvad disse “ruser” skulle bruges til

dsc_0145

dsc_0147

Der var skiltet overalt, selvom det er et helt andet system en i DK.

Måske skulle jeg have taget den forkerte vej!!

dsc_0159

Vejret var lidt lunefuldt een af dagene, så surt at jeg ikke havde opdaget at der faktisk var en paraply i cykeltasken

dsc_0165

Skønne, skønne cykelture i cyklernes land med de mange cykelstier, og mange høflige bilister, -en fornøjelse. Det bliver nok ikke sidste gang. Helle

Tanzania og Zanzibar 2016

Gensyn med Tanzania:

25 år siden jeg var på studietur i Tanzania med MS. Mit første besøg i  Afrika, men bestemt ikke det sidste. Altid fascinerende.

Hella og jeg blev hentet i lufthavnen af Anett og Cecilie, og på rigtig afrikansk maner, var de 20 minutter forsinket… Velkommen til Arusha og TCDC:

 

Vi skulle bo længst væk i de “grønne” huse. (grønne døre, grønne gardiner m.m.)

TZ-21

regntid

Regntid….

Første dag gik det med Dala-dala ind til byen, og Cecilie havde helt styr på prisen og hvor vi skulle af. Det var dejligt.

 

Vejen var blevet asfalteret og der var MANGE biler, og husene var blevet større og bygget af cementblokke. Arusha var blevet meget større, så ja, det var sket rigtig meget…. og der var kommet caféer.

 

På vejen hjem var det med Taxi!!! og der er gang i vejudvidelserne til det der skal blive en motorvej. Vil de bare smutte over vejen til den tid? Mon ikke!!

TZ-19

 

På besøg hos Anett og hendes familie:

Det var ikke længere væk, end vi kunne gå og der var underholdning undervejs. En helt flok legesyge aber:

Der var en muddersti hen til deres fine hus

TZ-5

 

Det blev en hygelig aften med lokal mad og vi fik hilst på Amani på 10 måneder, som så noget misfornøjet ud når vi henvendte os til ham.

TZ-57

skolepige i uniform

TZ-56

Næste dag var vi omkring igen og mødte denne dreng på vej ned til en lokal “café” hvor jeg kunne sidde og tage nogle billeder:

Der kommer altid en Dala-dala forbi.

eller motorcykel…

eller bare til fods…

Det kan godt være boden var sat op, men helt vågen var han ikke!

Ude at spise med Anett:

Et rigtig fint sted, hvor der var lidt dyr at se på.

TZ-63 TZ-64

Det mærkeligste var denne sære fyr, som rigtigt poserede: Kan alle se mig!!!

TZ-65

TZ-67

TZ-68

TZ-75

TZ-84

Meget hyggeligt indenfor og god mad.

TZ-86

KAHAWA – så var vi på kaffetur:

 

TZ-119

på en regnfuld dag.

TZ-88

hor alt var mudder

TZ-95

og der var brug for paraplyer

TZ-98

Vores guide havde sin egen paraply, men da vi mødte en gammel mand, som var en af hans fars gode venner, overlod han sin paraply til ham  : )  Det var her man skulle være gammel: respekt for alderdommen : )

TZ-99

Der var ikke så vældig meget affald, men een af tingene vi tit så, var disse plastposer der kunne købes med alkohol

TZ-101

TZ-104

Han viste os familiens lille økologiske kaffefarm, hvor de selv lavede alle processerne.

TZ-108

TZ-112

og det sluttede af med en lokal frokost og mængder af frugt.

TZ-121 TZ-122

TZ-127 TZ-128

Det var lige før vi gik i opløsning………………

Laaaang tur til Dar:

Nu sluttede Sine sig til os, og var sammen med os stort set resten af ferien, hvilket var rigtig hyggeligt

TZ-160

Så kom dagen hvor vi skulle køre med bus til Dar. Det tog lige 12 timer, men der var heldigvis lidt at se på i dette smukke land.

TZ-155

TZ-165

TZ-170

 

Så klokken var næsten otte før vi kunne finde hotellet.

Til Zanzibar:

TZ-179

Dar er blevet til en storby..

TZ-183

TZ-184

Men de lokale stuver sig stadig sammen

TZ-186

TZ-191

TZ-193

Araberne kom jo til Zanzibar og det kan stadig ses på bådene. Bla. en Dhow, som bliver fremstillet i Nungwi.

TZ-195

Vi fik et charmerende hotel helt ud til vandet og så var det ellers ud og “fare vild” i

Stone Town:

Den er charmerende i alt sit forfald, men også en skrækkelig turistfælde..

TZ-209

TZ-213

TZ-216

skønne børn alle steder

TZ-218

TZ-233

  • og også tid til en rigtig god is

TZ-229

Smukt på hotellet

TZ-241

TZ-243

TZ-244

Slave market:

TZ-300

TZ-304

TZ-305

TZ-309

 

Jozani Nationalpark:

TZ-249

En del af naturparken er oprindelig regnskov. På grund af regntiden var der dog så vådt, at vi kun kunne gå en lille tur.

Jeg gik sidst og så pludselig en limegrøn slange smutte væk. Det var en Grøn Mamba… godt den forsvandt

TZ-250

På den anden side af vejen holdt aberne til og vi kunne komme helt tæt på dem

TZ-255

TZ-262

TZ-263

TZ-266

TZ-271

TZ-274

TZ-277

TZ-281

Lidt længere fremme var der en vældig sumpet mangrove, hvor det vildeste dyr var en krabbe.

TZ-290

TZ-294

TZ-298

 

Mnarani Cottage:

Stemningbilleder fra vores dage på hotellet.

TZ-324

TZ-320

TZ-319

TZ-383

TZ-382

solnedgangstur

TZ-368

TZ-355

TZ-343

TZ-341

TZ-336

TZ-328

TZ-432

TZ-438

morgenstund

IMG_1959

TZ-448

Der var 4 meters forskel på højvande og lavvande

TZ-455

 

Spicetour:

 

TZ-424

Alle skolepigerne bar slør.

TZ-390

Brødfrugt

TZ-394

gurkemeje

TZ-396

Læbestiftblomst

TZ-401

Vanilje

TZ-403

smager som himmel, men lugter som helvede..

TZ-411

Forfriskende kokosmælk

Snorkling ved en fantastisk Atoll: Mnemba Island

IMG_1867

thumb_P5080082_1024

IMG_1871

thumb_P5080083_1024

Alle kom i vandet

thumb_P5080098_1024

thumb_P5080097_1024

Der var mængder af flotte fisk

thumb_P5080084_1024

IMG_1876

IMG_1881

IMG_1878

IMG_1875

Og så var det ved at være tid til at vende hjem efter dejlige dage.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ISLAND vintertur 2016

ISLAND – GLETCHERE – GEJSERE – HESTE 

Lokkemidlet for at tage til Island om vinteren var muligheden for at se nordlys… så kufferten blev proppet med varmt tøj.

Men selvom det ikke lykkedes, blev det en fantastisk tur. Det er et smukt, smukt land, og maden er super. Ingen tilbereder fisk som islændinge.

 

En skøn solopgang
En skøn solopgang

solop-2

 

Efter morgenmaden gik vi op til gejserne, for at være der før turistbusserne kommer.

Det er altid et betagende syn.

Vi kan se gejseren på lang afstand. Den er meget turistvenlig, da den springer med ca. 5 minutters mellemrum, efter først at have lavet en magisk boble!
Vi kan se gejseren på lang afstand. Den er meget turistvenlig, da den springer med ca. 5 minutters mellemrum, efter først at have lavet en magisk boble!

Is-7 Is-8 Is-9 Is-10 Is-11

Og så lige et udbrud mere…

Is-13_edited-1 Is-14

Is-15 Is-16

Området er smukt

Is-17
Den gamle “Geysir”, som til stor overraskelse sprang for ikke så længe siden, efter at have holdt pause længe

Is-18

Det blev også til en frisk travetur om eftermiddagen til en lille kirke i nærheden. På afstand så det ud som om den var lavet af træ; men som så mange andre bygninger, er den lavet af blikplader (pænest på afstand)

Is-27 Is-29 Is-28

Geyserne var stadig i fuld gang da vi kom hjem:

Is-37 Is-38 Is-40 Is-39 Is-41

Gullfoss besøgte vi som det første dagen efter. Der er kun halvt så meget vand i fossen end om sommeren. Bare den lille time vi var der, skiftede vejret flere gange:

Is-44 Is-45 Is-46 Is-49 Is-52 Is-53 Is-56

Derefter gik det videre til Tingvellir og Tingvallavatn, hvor Europa og Nordamerika “mødes”

Is-57 Is-58 Is-59 Is-60 Is-61 Is-62 Is-63 Is-65

Jeg fik spurgt om vi ikke kunne få et heste-foto-stop, og hestene var lige så nysgerrige som os.

Is-76 Is-75 Is-74 Is-69 Is-70 Is-71 Is-72 Is-73 Is-68

Er de ikke charmerende..

Og gejserne var stadig aktive:

Is-80 Is-81 Is-82 Is-83

Vandfald. Selv om de er vinter-slanke, er de stadig imponerende. Om sommeren kan man gå bag ved det, men om vinteren er der for glat.

Is-86 Is-85 Is-87

Den anden dagstur gik helt til Vik på sydkysten. Undervejs fik vi set en gletcher. Der var stadig nogle tons af Ejafjellajøkuls mange tons aske. Jeg forsøgte at tage lidt med hjem i en plastikpose…. Det gik ikke upåtalt hen!!! Håber der er lidt tilbage.

Is-89 Is-90 Is-92 Is-93 Is-94 Is-95

Efter en dejlig frokost på et fint nyt hotel ( der har været en stigning på over 20% af vinterturister denne vinter) stred vi os ned til havet med det sorte sand.

Is-97 Is-98 Is-99 Is-100 Is-102 Is-101 Is-103 Is-104

En stor del af vinterturisterne er japanere. Nogle bliver gift her og vil foreviges ved det brusende hav (pas på: bølgerne er farlige og større end de fleste- jeg fik lidt skum indenbords i mine gummistøvler-øv! – selv bruden havde dog gummistøvler på)

Is-105 Is-107 Is-109 Is-113 Is-114 Is-115 Is-117 Is-118

Vi fik også set flere betagende landskaber inden vi nåede Reykjavik.

Her gik jeg for mig selv og nød byen i det mest fantastiske solskin og glædede mig til aftensmaden. De laver super mad, og har hyggelige Cafeer.

Is-135 Is-136 Is-137 Is-138

Det jeg havde glædet mig mest til, var det nye musikhus Harpa, som Henning Larsen har tegnet og Olafur Eliasson har lavet det ydre. Om aftenen fungerede det som Nordlys. Han kan noget med LYS.

Is-126 Is-121 Is-122 Is-124 Is-125 Is-127 Is-128 Is-129 Is-130

 

 

 

 

Tradition og mennesker i Vestafrika januar 2013

Wullf

 

Så blev det tid til en pionerrejse med Viktors Farmor. En rejse hvor vi var blevet lovet at vi skulle besøge steder hvor der ikke kom turister hver dag og komme tæt på afrikanerne i deres eget miljø, men også lange støvede køreture og uforudsete ændringer.

Det mørke Afrika… der var kun små bål i gaderne de fleste steder.

DSC_0004

Heinz var vores rigtig gode guide og det var takket være hans kontakter, at vi kom ud i det “mørke” Afrika, og turen kom til fulde til at leve op til det lovede…..

Vi landede i Lomé, som er hovedstaden i Togo. Det er også en storby, som på godt og ondt viser hvordan byerne i store dele af Afrika vokser sig større og større uden den helt synlige planlægning. Vi så også hvordan stort set alle har mobiltelefon og at mange unge mænd har knallert. (Har og har!! De laver en afdragsordning hvor de HVER dag skal betale et afdrag for at beholde den!)

DSC_0136

Vi blev indkvarteret ved lagunen, og det var godt nok mørkt i de små gyder, så vi var ikke lige ude at se omgivelserne her den første aften. Men det vænnede vi os også til. Det meste lys var lyset fra de små bål i gaden.

Vi vågnede op til en diset lagune, hvor jeg lige kunne ane en båd og unge mænd der fiskede. Da tågen begyndte at lette skyndte jeg mig ud med kameraet og fik nogle fantastiske billeder.

Noget af det vigtigste er at få vekslet penge, så vi kørte ind midt i Lomé. Den ligger lige ned til stranden. Her sejler mændene ud med enorme net klokken seks om morgenen. Her 3 timer senere var de samlede for at trække nettene i land. Det tog et par timer og kvinderne var med for at rense nettene for krabber m.m. Vi måtte pænt spørge om lov til at tage billeder, men da Erik gav sig til at hjælpe var der store grin.

DSC_0081 DSC_0077 DSC_0098

Det myldrer også med børn (gadebørn) der kan tjene 5 – 10.000 frcs om dagen (tag 3 nuller væk) – ved at slæbe ting, pudse sko m.m. Det betyder så bare, at de ikke går i skole.

DSC_0150

Efter en tur langs vandet kom vi ud til et gammelt slavefort, hvor vi kunne se de usle forhold slaverne blev opbevaret under, inden de blev sendt videre. Det var skræmmende. Slaverne var tit krigsfanger fra de omkringliggende lande, og det var svært at få dem til at stoppe denne handel da slaveriet blev ophævet.

DSC_0209 DSC_0220

DSC_0215

 

Voodoo er stadig en vigtig del af folks tro her i Togo. De er selvfølgelig også katolikker eller muslimer ved siden af.

DSC_0182 DSC_0170 DSC_0146

Vi blev kørt hen på et marked kun for voodoo. Her blev vi først indviet i hvilke ting vi kunne købe og som kunne hjælpe os.

Jeg købte en lille fetisch (dims) der skulle hjælpe mig på rejser, og jeg ved ikke?? Men for første gang nogensinde havde jeg ikke turistmave på turen. Så den kommer med næste gang. Jeg skulle lige holde den i hånden og sige mit navn 3 gange for at få den til at virke!

I hele landet så vi disse fetisch i landsbyerne. Det lykkedes os endda at fornærme en (ved at fotografere den) så vi måtte betale bod………….. så de kunne købe lokalt øl for at formilde den….

DSC_0218

Mange af de ting der kunne hjælpe, var dyr der var tørret / røget. Der var alt fra krokodiller til fugle til horn fra forskellige dyr. De kunne så blive pulveriseret… Der var også “dukker” og andre figurer.

 

Næste dag, efter endnu en fantastisk morgen på lagunen, kørte vi nordpå.

 

Hvis du ikke selv har bil, er det godt der er en taxa..

DSC_0296

Vi blev sejlet over til Togoville, hvor vi efter at have set en kirke fik det første indtryk af deres hverdag: hente vand ved brønden, børnene på ryggen, skolebørn og voodo m.m

DSC_0320

DSC_0321DSC_0356

 

 

DSC_0357  DSC_0352 DSC_0336   DSC_0359 DSC_0341 DSC_0336 DSC_0207

Videre ad de støvede og hullede veje (vejene bliver hurtigt hullede, fordi de der skal lave dem, sparer på tykkelsen af asfalt – ØV altid denne korruption). Sigtbarheden blev ikke bedre af at vi er i en periode hvor HARMATTAEN blæser med sand fra Sahara.

Vi stoppede i en landsby, hvor vi blev bænket i et stort rundt samlingssted med palmebladstag. Vi skulle hilse på borgmesteren, som bød på whisky / Eau de vie. Det var uhøfligt at sige nej tak, og kunne i værste fald betyde, at vi ikke kunne se de spændende danse. skik følge, eller………….

BORGMESTER

Beklager at det er mine første forsøg med video. Det var lige det med at stille skarpt!!!

Trommedans1

Trommedans 2

Trommedans 3

Trommedans 4

Trommedans 5

Trommedans 6

 

 

Det var det mest autentiske vi kom til at se. Det var helt utroligt. Noget vi aldrig havde set uden Heinz’ kontakt.

Det er altid spændende at prøve at komme i kontakt med menneskene. Kvinderne er lidt generte over at blive fotograferet, men hvis børnene er med er de stolte. Det er også altid stor morskab at vise billederne frem… Jeg havde også et par billeder af Liv og Kamille som de så. Så er kontakten der med det samme, selvom vi ikke kan forstå hinanden. Heldigvis dukker der enkelte franske ord op..

Her kome jeg i “snak” med Ádja med metal – toppet hår. Højeste mode?

DSC_0829 DSC_0817

 

Da vi skulle til at afsted spurgte de forsigtigt om en “gateau” og jeg gav Ádja lidt og sagde :”por touts” og så blev der vinket.

DSC_0832

Overalt står der huse hvor det kun er murene der er bygget. Det er for at vise/bevise at man ejer jorden, og måske engang vil bo der. 90% af alle retssager i Togo er om JORD

 

Lang  til Sodoké.. Vi havde et par små fotostop, men det der ventede var en kæmpe fest hvor vi blev kørt ind på stadion som æresgæster (eneste hvide) og fik lov til at fotografere alt det vi ville og stille os allerforrest… spændende

med Afrikanske krigsheste og “sabel”-dans. Desværre havde hestene optrådt om formiddagen, men sikke en stemning..

Fest1

Fest2

I programmet havde der stået vi kunne prøve at ride på hestene, det kunne vi så ikke lige, men da vi sad om aftenen lige midt i forretten, blev vi kaldt udenfor. Der stod en fantastisk KRIGSHEST. Den var heldigvis meget fredsommelig, så jeg skulle da også prøve!! Det var ikke så elegant at komme op men lidt sjovt at tænke på, at jeg har redet/siddet på en hest i Australien / USA / Cuba og nu Togo. Internationalt!!!

Hellehest

Formiddagens “underholdning” var da bussen skulle op over et lille bjerg sammen med et utal af afrikanske lastbiler. Den ene mere faldefærdig end den anden, og alle læssede så højt, at man ikke troede sine egne øjne. De kravlede op: Farten var under 5 km/timen.

DSC_0069 DSC_0072 DSC_0083

 

Jeg ved ikke om man kan se hullerne i vejen, men der var mange..

DSC_0380

HARMATTAEN, støv fra Sahara, så det her er et billede af solen om eftermiddagen. Vi behøvede slet ikke solcreme..

DSC_0996

Så begyndte der rigtigt at gå Afrika i tingene. Heinz havde jo lavet den samme tur 14 dage før, men det betød ikke at det var nemmere denne gang = ; ) Heinz gik konstant rundt med mobilen og forsøgte at få fat i folk og få alt til at klappe. Han gjorde et fantastiskt stykke arbejde.

Vi havde fået at vide at vi skulle drikke den lokale øl, ellers kunne de blive så fornærmede at vi måtte gå med uforrettet sag. Til min store forundring smagte det ok.

DSC_0215

Den gamle Griot (historiefortæller) var ude at fortælle i en anden landsby, så det blev den unge Griot der fortalte og spillede, mens 2 unge piger og lidt senere 2 unge mænd dansede. (Ikke det som Heinz var blevet lovet, så han rystede på hovedet.. Han var slet ikke tilfreds. Vi vidste jo ikke bedre, og syntes det var OK.

DSC_0291 DSC_0235

 

dans1

dans2

dans3

Hele landsbyen stimler altid sammen og kikker lige så meget på os, som vi kikker på dem… og især børnene vil efter den første generthed gerne fotograferes – og se billede af sig selv.

DSC_0945

DSC_0946

Vi skulle sove i Kara.

Det var dejligt med en busfri dag. Erik og jeg gik på markedet og blev mødt af smilende og nysgerrige kvinder, og så lige et par stykker der gjorde tegn til os at vi godt kunne forsvinde.

Jeg køber tit småting på markederne, som ikke nødvendigvis er ting jeg vil tage med hjem, men som lidt “ulandshjælp” og en måde at komme i snak med dem og få lov til at tage billeder.DSC_0345 DSC_0346

Da vi ikke bare kan gå hen og få billederne lavet, lover jeg tit at sende dem, men så kommer problemet med at få en adresse, og forstå at jeg skal have både navn og adresse…  I det her tilfælde tilkaldte hun en ung pige som kunne skrive og læse. Så håber jeg bare, at de får billederne.

Det havde været svært at bestille mad til om aftenen: Kokken skulle lige advares og købe ind til os. Til gengæld havde han så absolut ikke mere end det vi havde bestilt, så de få der ikke havde bestilt måtte klare sig på anden vis. Til gengæld var det supergode pizzaer.. dog kom nr. 13 aldrig!!!

Sov godt selvom madrassen er ret hård..

Sikke en dag: Vi kørte først ud til en landsby, hvor vi skulle se en smed og en pottemager. Jeg forvildede mig mere og mere rundt. Der var så meget at se på. Jeg synes altid det er spændende at se hvordan deres hverdag er…

Vi fornærmede deres Fetich, og måtte give penge, så de kunne købe øl og formilde den….

DSC_0028

Da jeg kom tilbage, var pottemageren igang! Meget primitivt, på et lidt buet potteskår, “drejede” hun en ret primitiv krukke.. Men hun var en god forretningskvinde og forlangte først 1500 frc (15 kr – den gennemsnitlige dagsløn er 20 kr) – men endte på 1000 frc for hver lille krukke, så det var lige en månedsløn på en formiddag.

DSC_0014

 

DSC_0013

I nærheden af landsbyen, fik vi lov til at se hvordan de begravede mange af deres døde. De døde blev sænket ned igennem hullet med armene over hovedet. Hullet endte i en hule, hvor den døde blev anbragt i en fordybning.

DSC_0054 DSC_0043

Men der sket flere spændende ting den dag. Vi skulle se en høstdans (stendans) som kun bliver danset i dette område.

Stendans1

Stendans2

DSC_0196 DSC_0220 DSC_0236 DSC_0247

Høvdingen kom kørende på en knallert og der blev båret 2 stole frem…… og så gav han lov til at vi kunne se den.

Musikken fremkom ved at man slog med håndstore runde sten på de store sten der var anbragt på nogle halmkranse. Helt specielt.

Til sidst fik vi lov til at tage billeder af ham sammen med danserne. Super – han er vel også forfængelig??  —- Vi så heller ikke andre hvide i dag!

Næste dags højdepunkt, var “verdens bedste arkitekter”. Vi fandt dem efter en meget skruplet, meget meget støvet vej.

Bygningerne var spændende, men menneskene i byen var utålelige: De tiggede og plagede uophørligt. Jeg fik lige 2 minutters pause ved at forsøge at lære dem det der med at sætte tommelfinger mod pegefinger, og så dreje rundt (Lille Peter edderkop). Det udløser altid store grin…                                                                                               Landsbyen var sat på Unescos Verdensarvsliste i 2008, og siden var det gået tilbage for landsbyen (syntes vi).

Om ikke andet havde de fået råd til en del køer, og flere af dem var igang med at kælve mens vi var der.

DSC_0346 (1)

Jeg var ikke inde i “soveværelserne” hvor der var et lille indgangshul, manskulle bakke ind ad. 1. konen havde et større rum end 2. konen. Børnene måtte sove sammen.. (og os der klager over hårde madrasser til vores gamle lemmer)

Ved et stop senere på dagen, var der et par ungemænd der gerne ville fotograferes med mig, og gav mig et lokalt navn: ACOSIA. Desværre fandt jeg ikke ud af hvad det betød? (den hvidhårede?)

6/2 laaaaaang køretur. Vi startede 6:30 og er nu fremme 21:30.

En del af slaverne var jo nogle som stammehøvdinge i Togo tog fra andre stammer og solgte, så de var faktisk ikke særligt begejstrede, da slaveriet blev ophævet. For at undgå at blive fanget, gemte de sig – nogle gange i månedsvis – i disse grotter i bjergene. De byggede lerkar til opbevaring af mad, og der var en lille kilde, så de kunne få vand.

DSC_0439-2 DSC_0448

 

På vej fra grotterne skulle vi jo lige have en drikkepause. Vi skulle alligevel over grænsen ind til Benin, så der var tid til at luske omkring med kameraet… En lille pige på 4 år, skulle se sit eget billede i kameraet, men glemte lige, at hun havde en balje med vand på hovedet!!! Jeg blev lidt våd og vi grinede allesammen. Hun så dog lidt betuttet ud.

DSC_0556

Så gik der lidt “Afrika” i det igen. Vi skulle ind i nationalparken, men kom 45 min efter de havde lukket! Heinz havde ringet og fortalt at vi kunne blive forsinket (ved grænsen?) snak og så lykkedes det… Derfra var der timers kørsel til Lodgen. Vi var fremme til sen aftensmad klokken 22. Dog 23 fordi vi var i Benin.

 

Safaritur, så vi skulle tidligt op, og jeg var ikke helt frisk… Det var ikke fordi vi så så meget: stor elefant med 4 unger og så en del flodheste i en sø. Desværre var der ikke diesel nok til en eftermiddagstur….. så jeg tog en lur.

sidste køredag blev noget af en prøvelse. Ikke fordi vi kørte så langt, men på grund af skrankepaver og korruption !!!! Da vi skulle ud af Benin, mente de at vi havde forsøgt at tage billeder, og så var der noget i vejen med de visa vi fik da vi kørte ind i landet ! Så hvis vi ikke betalte 15.000 i stedet for de 10.000 der stod på visaet, ville vi få politieskorte tilbage til dr hvor voi var kommet ind i Benin, og hvor vi ikke havde fået et rigtigt visa….. det tog 3 timer og de var hovne og ubehagelige. Efter nogle få kilometer skulle vi ind i Burkino Faso ! Det var samme komedie, men tog så kun 2 timer. Jeg skulle hilse og sige, at vi var noget trætte af det og tænkte også på hvor håbløst det ville være at bo der… Her ved grænsen gik der små bander af forældreløse børn rundt: Vi havde sandwich med fra hotellet, og jeg kunne ikke spise alt brødet, så jeg havde taget “låget” af, men ikke smidt det væk. Jeg havde set hvordan de havde delt rester der stod på en tallerken ved det sted hvor vi fik en øl….. og ganske rigtigt kom een af drengene (8-10 år) hen og gjorde tegn til, at han gerne ville have brødet. Han var mere sulten.. og strålede som en lille sol da han fik det. Så bliver man trist, og tænker på sine egne børnebørn…

 

Mens vi sad der, så jeg også en “burkacykel”. Desværre havde jeg for en gangs skyld ikke kameraet parat.

 

Endeligt fremme i Ougadougo og så spiste vi på en fantastisk restaurant: GONDWANA. Både maden og omgivelserne var super.

www.africartisanat.com

Vi havde så den sidste dag, hvor vi kunne gå rundt i byen. Der skulle spilles semifinale om aftenen, så der var gang i handelen med “sløjfer” i de nationale farver: gul, rød og grøn. Det købte vi næsten alle. Vi kunne også købe flag og disse larmende vuzuelaer. ååååh.

Flyveren skulle mellemlande i Niger, fordi vi ikke måtte flyve over Mali.. Først forlød det, at vi ville få 8 timers ventetid i Paris, men det blev kun et par stykker, så jeg kunne nå at komme helt til Jylland. Hvor er der koldt i DK !!!!!!! men godt at være hjemme, og tak til Heinz.

DSC_0373

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Uzbekistan 2012

I september tog jeg østpå til et hjørne af verden hvor jeg ikke lige havde været før, nemlig UZBEKISTAN.

Vi skulle især se de fire M’er: Moskeer, Minareter, Madrassaer og Museer.

og det var ikke mindst smukt om aftenen..

Det meste var vældig meget restaureret. Et sted så vi i hvor dårlig stand det havde været i, da de begyndte at bygge det op igen.

Også kuplerne var smukke.

og lyset der kom ind af hullerne

Udenfor var solen skarp og himlen blå. Disse kupler var bygget over de fleste bazarer, som ikke var som førhen, men fyldt med alle mulige fristelser til turisterne.

Udenfor mødte vi tit mennesker der forsøgte at tjene en skilling ved at lade sig fotografere. Barnet fik sukkervand, og virkede fejlernæret.

Han havde brug for at tigge.

Uzb. er en af de helt store producenter af bomuld. Vi kom midt i høstsæsonen, hvor der var ekstra hjælp fra mange hænder. Der kørte busser ud med plukkere om morgenen og tilbage sent på eftermiddagen. Selv store skolebørn skulle hjælpe.

Vi kunne se baller med bomuld til salg langs vejene. Der bliver plukket 3 gange på hver mark, da palnterne blomstrer ad 3 omgange.

Ellers var der MARKEDER overalt, og der blev solgt alting:

Brød må der blive spist i store mængder, for vi så bunker af brød..

alle præget med et smukt mønster i midten, og brændt i en lerovn.

Ham her ville vældig gerne fotograferes, og jeg sendte en del billeder ned til ham. Også af andre der stod på markedet.

De fleste ting var i løs vagt, men mel her i store poser.

Alle ville gerne fotograferes:

og af disse to fik jeg et dejligt rødt æble som tak!!

og to skønne piger.

De fleste er muslimer, men ikke fanatiske. Lederen laver love som prøver at forhindre det ekstreme. Fx. hørte vi ingen kald fra minareterne. Det var behageligt.

af turistting blev der solgt disse meget smukke hatte.

Der er en tradition med håndbroderi, som de er helt fabelagtige til.

Både på restaurenterne og andre steder var der disse “stole” i skyggen, hvor man kunne sidde og drikke the eller spise. Det kræver smidige ben…

En anden turistting var silkefremstillingen. Her bliver silkeormene kogt, så man kan spinde den tynde tynde silketråd, som består af omkring 30 enkelttråde.

Vi fandt også ud af at “kinesisk” silke var få silketråde og resten kunsttstoffer.

Her kan vi se en silketrend omviklet med bomuldsgarn, som forhindrer farven i at sætte sig lige der, altså faktisk batik som i gamle dage. Det er altså trenden der er farvet og danner mønsteret i IKAT-vævning.

Det er et stort arbejde at lave trenden til IKAT