HVOR BJERGENE SEJLER….

Jeg havde glædet mig rigtig meget til at besøge Jette ….. og vejret var smukt da jeg mellemlandede i Kangerlussuak. Der er faldet lidt sne så bjergene er ekstra smukke.

 

Men Nuuk modtog mig med øsende regn og rusk. Jeg sad helt målløs da taxaen kørt rundt i Nuuk. For tyve år siden var der små fine træhuse, og nu var det en by med 18.000 indbyggere og huse i flere etager.

Det var surt vejr lige da jeg ankom

Vi boede fem i huset, og det var rigtigt hyggeligt. Helle var der alle dagene og nu er vi venner på FB: Jeg fandt også disse billeder af hendes seje børn.

Mit Vandrehus lå meget centralt tæt ved de gamle hvide blokke jeg dog kunne huske fra sidste gang.

Jette havde arbejdet om natten, så vi mødtes midt på eftermiddagen på en café hvor vi spiste frokost/aftensmad. Dejligt brød med avocado og laks. Der er jo fire timers forskel. Fik en rundvisning på Sana (hospitalet) og så Jettes hyggelige lejlighed, med den skønneste solnedgangsudsigt.

 

Da jeg kom hjem, havde den Grønlandske Helle lidt aftensmad tilovers, så det var nemt, og fik også snakket med Justine og Frederik fra Kulusuk. Hun var skoleleder og han var lærer.

Søndag 13/10

Vi ville ud at nyde det gode vejr, og tog en bus til Cirkussøen. Der var lige faldet lidt sne, så det var svært at se hvor man skulle sætte fødderne…

Det betød at jeg gerne vill vende om knapt halvvejs omkring søen.                  Jeg kunne ikke forestille mig at Jette kunne slæbe mig tilbage.

Jette havde købt dejlige wraps, som vi sad der i solen og nød. Men hvor bliver man hurtig kold bagi..

Mens vi sad der kom der en familie gående. Jette spurgte den nydelige (ældre) mand om han ville tage et billede af os. Han stod og fumlede noget med Jettes telefon, men fik da taget et par billeder…

Da hans søn passerede os, sagde han: Er i klar over at det er en ægte Saxgren?? Da vi så billederne igennem, var vi knapt så imponerede, da hans tommelfinger var med på alle billederne….

 

Vi fandt aldrig helt ud af hvor sjovt han syntes det var da Jette gik hen til ham da vi mødte dem senere på Katuaq og spurgte om det var ham der kaldte sig fotograf??

Vi måtte lige have nettet til hjælp, og så kunne jeg godt huske hans helt utrolige fotobog: Ultima Thule.

Mandag 14/10

Kaffe på dejlig café. Hyggeligt sted med søde og venlige grønlandske piger der ejer det. Det blev ikke sidste besøg.

Vi ville være forberedte til i morgen, så vi fik lige styr på hvor båden skulle afgå. Eller gik vi rundt i byen og fik et overblik over butikkerne og Brættet, som nu er en forretning med rensdyrkød og fisk.

Vi skiltes, og Jette købte Rødfisk til i aften hjemme hos hende og jeg fik købt mit moskusokseuldgarn.

Det blev en herlig middag, og på vej hjem til mig selv var der nordlys, som jeg fik fotograferet. Jette ser det tit når hun skal i nattevagt.

 

Helle på Vandrehuset fortalt om sin søn og datter. Sønnen er fanger, og sammen med faren nedlagde han sidste år 100 rener, mange moskusokser og 10 hvaler. Ret imponerende.

Tirsdag 15/10

RUNDTUR I NUUK:

Jette havde fået en invitation til aftenhygge med et par kolleger, og jeg var inviteret med. Det var hyggeligt, og jeg fik lært at spille sequence.

onsdag 16/10

Det var det smukkeste vejr, så vi var helt bjergtagne over den fantastiske natur.

Både kaptajnen og den unge mand/guide vidste alt om at sejle og om naturen.

Lidt inde i fjorden så vi den flotteste havørn med unge.

Den unge fortalte at han havde haft en tam ørneunge der sad på skulderen af ham. og en historie om at hans mor havde haft en tam ren der kom og fik slik, og hvis den ikke lige fik noget, bankede den med geviret på døren. (turisthistorier?)

Så begyndte isbjergene at dukke op. Det ene flottere end det andet.

og vi kom forbi en forladt bygd, hvor nogle af husene bliver brugt som fritidshuse.

Kaptajnen ville gerne langt ind i fjorden, så vi kunne se hen på bræen. Det sidste stykke blev besværet af, at havisen allerede var flere centimeter tykt.

 

Turen var virkelig alle pengene værd.

Jeg kunne lige nå hjem omkring Vandrehuset og få en lille lur så jeg var frisk til om aftenen hvor Jette havde inviteret mig på Tapas i Katuaq. (fødselsdagsgave) 

Torsdag 17/10

Allerførst kaffe i den hyggelige Grønlandske café – endnu engang. Vi skulle omkring en keramikforretning. Hun ville rigtigt gerne snakke og fandt også ud af at min handske var gået lidt op i sømmen – og så var det jo godt at der lige var en grønlænder med nål og tråd… Derfra til et beskyttet værksted hvor de blå arbejdede i fedtsten uden støvmaske – øv. Jette fandt et par fine ørenringe. Så frokost før Jette skulle på arbejde.

Efter en lille hvil fandt jeg Kunstmuseet. Jeg fandt en smuk sten med sølv på, som jeg vil købe.

Ved siden af lå Godthåbshallen, hvor jeg overnattede sidste gang for 20 år siden.

Aftensmaden var en god fiskefrikadelle med rejesalat … uhm.

Kl 19 var der strikkeaften i Quiviqot, og vi var mange. Det var hyggeligt at Kari og Anette også var der. Jeg havde ikke lige et strikketøj, men fik byttet mit garn til grønt og kunne så bruge tiden til at vinde garn. Hyggeligt at gå hjem.

(men i går blev en ung pige kørt ihjel af en spritbillist.)

Fredag 18/10 sejlede kl 20:00

Jette skulle arbejde om eftermiddagen, så om formiddagen tog jeg en Taxa hen til Sømandshjemmet med hele bagagen, så behøvede jeg ikke tænke mere på den.

Anette havde inviteret på formiddagskaffe. Det var hyggeligt. Hun ville gerne tage min sten med hjem. Herligt.

Da Jette tog på arbejde, blev jeg lidt længere og gik så ned til Sømandshjemmet hvor jeg spiste aftensmad. Kylling med kartofler og sovs.

Jeg havde lige sikret mig, at jeg kunne huske hvor båden lå til kaj.

Det blæste stadigvæk, så jeg tog en pille og gik på hovedet seng i køje 350. Sov som en sten hele natten og om morgenen var der roligt vand da jeg vågnede, og solen var ved at stå op. 

Mine naboer i køjerne, en mor (Eike) og hendes søn var vældigt hyggelige at snakke med. Det viste sig at jeg mødte dem mange gange.

Morgenmaden var god, og klokken 10 anløb vi den første havn…. Dvs. der blev hejst en større speedbåd ned, som så sejlede ind og hentede dem der skulle med skibet. Det var utroligt at se den blive hejst op igen.

Det småregnede, men i morgen kommer solen igen…

 

søndag 20/10 ankom Ilulissat

Det blæste vældigt op om natten, så det var godt med den lille søsygetablet. Vågnede klokken halv ni og da jeg gik ind til morgenmad var de første isbjerge der. Smukt. Vi skulle omkring Disko før vi skulle til Ilulissat.

Ilulissat:

Værelset på hotellet var vældig hyggeligt, og udsigten fra spisesalen helt formidabel, og maden – dagens fisk: Laks – lækker.

Mandag 21/10

Jeg havde jo bestilt et par ture, så jeg gik til World of Greenland, hvor jeg mødte de andre. Vi var fem på turen. Vi blev kørt til Helioporten og kunne så gå på en træsti næsten hele vejen ud mod isfjorden. I solen er det helt fint selvom det er frostvejr, men i skyggen er der koldt. 

Jeg havde set flotte isbjerge, men dem jeg så nu var helt i en anden liga..

Helt ubeskrivelige.

De er ved at bygge et sted der fortæller om områdets historie. Det lå fantastisk flot og skulle ligne en sneugle med spredte vinger. Det er færdigt om et årstid.

I stedet for at køre med hjem, gik jeg tilbage til byen i det dejlige vejr. Jeg kom forbi et af områderne med slædehunde-

Fik en god kop kaffe og købte et smurt rundstykke i Brugseni og slappede ellers af og fotograferede.

Dagens fisk: Halibut og det bedste bord i restauranten.

Tirsdag 22/10

Stadig heldigt med vejret da vi skulle ud at sejle:

Jeg kom i snak med Yuriko og vi aftalte at spise sammen i aften. Det blev vældig hyggeligt, og vi mailer stadigvæk sammen.

Onsdag 23/10

I dag havde jeg ikke noget fast program, så jeg gik rundt for at se på byen. 

På et af museerne mødte jeg Eikes søn og vi fulgtes ad videre til Knud Rasmussens museum.  Efter det gik han hjem og fik fat i sin mor og vi drak en rigtig hyggelig kop kaffe på min “faste” café. Vi aftalte at vi skal ses engang når jeg kommer forbi med tog til Schweiz.

Torsdag 24/10

Det blæste rigtig meget da jeg stod op og nød udsigten en sidste gang. Jeg blev kørt til lufthavnen hvor jeg rigtigt fandt ud af hvor meget det stormede. De der havde skullet være med den tidligere flyver havde siddet 40 minutter i flyveren og ventet på at vinden måske lagde sig lidt så flyet kunne lette. Problemet er at vinden altid kommer på tværs af startbanerne!!!

Jeg kunne næsten ikke gå op mod vinden, da det blev vores tur til at sætte sig i flyveren. Vi kom heller ikke afsted.

Da jeg gik rundt i ventesalen, kom jeg i snak med en herlig smilende pige. Hun var Fillipiner der arbejdede i byen om sommeren og besøgte familien i Manilla om vinteren. Hun hed Michelle og var sammen med Jørgen som har et firma i Ilulissat. Dem skulle jeg komme til at lære nærmere at kende!!!

De opgav at gøre flere forsøg, så vi blev kørt til Hotel Arctic, hvor vi fik frokost og middag – og en ny flot udsigt. 

Jeg gik en tur til den kirkegård der lå i nærheden. 

Plastikblomster holde sig godt….

Næste forsøg er i morgen tidlig: Check-in før klokken 5:30 – så morgenmad og så afgang klokken 7:00 til Kangerlussuaq.

Snakkede med Tine og Rasmus. De havde været med en privat ud at sejle (Kaj). Så havde kaptajnen fået lyst til at jage sæl og pludselig fandt Rasmus sig selv stående på en isflage med fangeren og parterede sælen. En ret fantastisk oplevelse.

Fredag 25/10

Tidligt op! Da kufferten blev cheked ind fik jeg både et boardingkort og min kuffert fik en lille grim gul tag: “stand by”, så lidt spændende at se hvad de siger i Kangerslussuaq???

Vejret var fint så vi kom afsted. Desværre var det lidt overskyet, så der var ikke megen udsigt selvom jeg havde fået mig en vinduesplads…

Da vi landede gik vi hen til skranken, og så var det bare at vente og vente. Der var 11-12 på ventelisten. Den ville tilbage til Nuuk til sin datter. Flyveren går ikke til Danmark lørdag og  søndag om vinteren, og derudover var der lige et Marathonløb, så flyveren var fyldt op om mandagen.

Rasmus der havde været over Aasiaat på Disko kom med. “Danmarksflyveren” 

Da flyveren var fyldt op, begyndte de at finde ud af hvad de ville stille op med os: Michelle, Jørgen, Mathias (fanger) og mig.

Vi blev først kørt over i  een barak hvor vi kunne overnatte. Jørgen der kender “alle” i Grønland tog billeder af toilet og køkken og de ville bo et andet sted. Det ville Mathias og jeg så også…

Jeg havde lige installeret mig på værelset og sad og funderede over at der var lang tid til i morgen tidligt uden netadgang og ingen bog. Lidt kedeligt…

Pludselig banker det på døren. Det er Michelle: Helle would you like to go to the Icecap???? Mon ikke – så frem med de varme bukser og varme støvler på. Det var ham der stod for Air Zafari der ville ind og se en hule under indlandsisen. Vi skulle køre den rute som marathonløberne skulle løbe i morgen.

Det blev en utrolig tur, selvom det var svært at tage billeder fra bilen der “hoppede” mere end den kørte…

Desværre var det lidt sent vi kom afsted, så det var lidt knapt med tid til gåturen. De unge mænd havde fart på, men da jeg havde “klappet indlandsisen” vendte jeg om

mens jeg stadig kunne se hvor jeg trådte.

Jeg kunne så tage billeder, indtil Michelle og Jørgen kom tilbage og fandt bilnøglen så vi kunne få lidt varme.

Det blev en lidt spændende hjemtur, da bilen et par gange ramte en sten……. så begyndte den et dryppe olie??

Aftensmaden blev på et Pizzeria hvor køkkenet egentligt havde lukket… men vi fik da varmet et par slices.

På vej hjem dansede nordlyset. Sikke en dejlig dag..

Lørdag 26/10 

Tidligt op – og så morgenmad. Vi kom afsted mod Kulusuk i det smukkeste vejr. 

Lige pludselig skulle vi på en international flyvetur (til Reykjavik) så vi skulle kontrolleres. Vi var kun 10 der skulle videre.

Der er ikke så langt fra Grønland til Island, så efter knapt 2 timer var vi fremme.

Vi skulle have vouchere til taxa, hotel og mad, men de var svære at finde i lufthavnen. Vi gik lidt forvirrede rundt indtil en person fortalte os at vi skulle henvende os til en SAS skranke. Så lykkedes det.

Tiiiidligt op næst morgen. Mathias havde problemer i lufthavnen, da han ikke har pas eller kørekort, men et A-4 ark som indfødsretsbevis. Han blev bare afvist – det kunne de ikke læse (på dansk) og Mathias kunne heller ikke snakke engels. Så trådte Jørgen til og fortalte om den nordiske pasunion og så lykkedes det. Det må være en rigtig træls oplevelse for ham. Han takkede mig da vi var i Kbh hvor han bare skulle videre med taxa til Riget. Jeg sagde så til ham, at næste gang jeg stod på indlandsisen og havde brug for hjælp, så måtte han gerne hjælpe mig. – Han er jo tidligere fanger og skoleleder i en lille bygd der hedder Upernavik Kujalleq. www.qaasuitsup.gl 

Hjem med toget efter en skøn, skøn ferie.