Kære Mormor
Jeg har hjulpet dig lidt i gang ved at skrive dit første indlæg på din rejseblog. Tænkte at det ville være en god idé at skrive lidt fra vores dejlige uge i sommerhus i Store Sjørup. Der var dejligt vejr og en masse hygge selvom vejrudsigten op til så rimelig noller ud.
Jeg var så heldig at finde en masse kogler jeg kunne lege med, og fik samlet en hel gryde fuld i løbet af ugen:
Ellers blev tiden brugt i haven med at dase og lege. Bl.a. i en lidt “gammel” sandkasse, hvor der voksede planter – men den var nu okay. Og jeg fandt en lille grøn skovl i den.
Du får lige billedet af mig hvor jeg vifter med flag igen. Håber du får en rigtig super dejlig fødselsdag i dag.
Og så glæder jeg mig til vi ses igen…
KH Kamille