Så lykkedes det at cykle hle Hærvejen. Måske fordi vi tog den den “forkerte” vej.
Vi tog toget til Padborg og var der klokken 12, og havde altså god tid til at cykle de 44 km til det første overnatningssted. Men så nemt skulle det ikke gå. Ikke for at tvære i det, men kort tid før vi var ude af Padborg bandede Else.. Vi håbede at Padborg stadig havde en cykelhandler, så ved hjælp af en murer i en bil var vi snart tilbage på torvet igen….
Jeg har altid påstået at jeg kunne lappe en cykel hvis jeg skulle! og det skulle så stå sin prøve. Ved fælles hjælp fik vi dækket på igen og begyndte forfra på turen.
Vi cyklede lidt om kap med uret for at få nye dæk og slanger, men kom for sent. Vi krydsede fingre mange gange på grusvejene, men gav os også tid til at nyde det smukke landskab.
Her er vi parat efter at have sovet i spisestuen!! Der var også et fint Herberge med en enkelt cyklist der var på vej den anden vej, så der var hyggeligt selskab til aftensmaden.
Vejret var dejligt og vi havde faktisk MEDVIND! en meget vigtig ting. Det er dejlig med et lille skub undervejs.
Heldigvis havde vi jo den nye Hærvejsbog med, så vi kunne se nogle af de specielle steder og læse nogle af de gamle anekdoter som bogen også er fyldt med.
Dejligt stop ved en af de gamle broer.
Vi havde ringet til Cykelhandleren som havde lovet os han havde tid, så mens Elses cykel fik nye dæk m.m. fandt vi en plads i solen hvor vi spiste vores frokost. Det var en stor lettelse ikke at være nødt til at krydse fingr hele tiden. Der var mange grusveje og små snoede asfaltveje. Vi nød det.
Anden dag skulle vi overnatte i Vejen og sikke et dejligt sted.Kirsten var en meget spændende dame og det var et utroligt spændende hejm fyldt med kunst. Hun malede selv og datterne Naja Abelsen er illustrator.
Vi var i byen og spise. Et nyt sted hvor alt inventaret var hentet i genbrug. Dejlig mad og flinke unge mennesker. Vi håber at det lykkes for dem. Der var en god stemning…
Værelset var også hyggeligt med bord og gammelt klodset fjernsyn.
Sikke flotte slidbaner!!!
Mikkel havde sms’et at det værste regnvej ville være overstået klokken 9, men for en sikkerhedsskyld tog vi omkring Vejen Kunstmuseum hvor vi så rigtig mange skulpturer og fik set Ursula Munch Pedersens spændende keramik lavet specielt til Hærvejen. Originalen hænger på gavlen af en naturskole ved Bække. Dejligt at dette Hærvejskunst er til at finde. De andre 11 ting er gemt mere væk. Sidste år så vi Den Hvide Skov i regnvejr, det var helt betagende med lyden af alle de kirkeklokker der er langs Hærvejen. Så det var jo nok meget godt at det var forsvundet og gået til.
Vi oplevede også ved en kirke at Hærvejen var midlertidigt ophævet pga vejarbejde. det var sidst på dagen så vi var ikke meget for at blive sendt ud på en 6-8 km omvej. Heldigvis var der hængt et kort op på afspærringen, og jeg fandt noget der kunne ligne en genvej. Heldigvis kom der en cyklist forbi, som kunne bekræfte at det var en helt fin vej, så vi var vældigt fornøjede. 55 km er altså nok!!
KONGEÅEN gjorde et stort indtryk med den rød – hvide bro. Den ligger godt nok langt oppe i Jylland.
Næste overnatning var i en lidt fugtig hytte langt ude på landet. Heldigvis var der en udestue med varme på, så vi kunne hygge lidt foran fjernsynet efter at vi var cyklet hen og havde fundet et Pizzaria. Det var fredag aften, så der var lang ventetid med dertil indblik i landsbyens liv.
Dagen efter var det gode vejr tilbage, og vi nød igen det smukke smukke landskab, der langsomt blev mere og mere bakket efterhånden som vi nærmede os Funder Bakke. Vi fandt også i år Karup å´s kilder (Gudenåens kilde sprang vi af dovenskab over, der skal også være noget til en anden gang). Vi nød at vejret ikke satte en stopper for vores små udflugter.
Lige før Funder Kirkeby rendte vi ind i Silkeborg Motorvej. Sikke et rod. Heldigvis var der et par lokale skoledrenge der fortalte os at der var en grussti (lavet til skolebørnene) som førte lige hen til vores overnatningssted.
Vi skulle bo hos Inger Pape som vi kendte fra sidste år. Pga af Ildregattaen i Silkeborg måtte vi “tage til takke” med campingvognen i haven. Det var vi slet ikke utilfredse med, og faldt i søvn i laksefarvede flæser. Vi havde handlet ind i funder Kirkeby, hvor vi fandt en frossen fyldt fiskefilet, og Inger tilbød straks at koge lidt flere kartofler og supplerede med en god smørklat. Så var vi mætte og tilfredse.
Næste morgen fik vi Hærvejens bedste morgenmad, før vi tog fat på det sidste stykke til Viborg.
Vejret var helt perfekt cykelvejr, og området utroligt varieret. Vi nød Dollerup Bakker selvom lyngen har en bille der gør, at den ikke blomstrer, men ser noget trist og grå ud.
Vi gjorde også stop på Grathe Hede, hvor skurken (Svend) fik kløvet hovedet, fordi han havde forgrebet sig på en anden mands kone.
Vi nåede Viborg i fin stil og jeg brugte min sjette sans til at finde banegården. det næste tog var et DSB tog, så da vi alligevel skulle have pladsbilletter til cyklerne, bestilte vi også til den sidste strækning fra Langå til Randers. Nok er nok!
Jeg kunne ringe til DSB og bestille pladsbilletterne, og forsøgte at forklare, at selvom vi skulle med 2 tog skulle vi kun betale een pladsbillet hver!! ja, ja, men maskinen ville have 120 kr i stedet for 60 kr!! Så nu skal DSB have en mail, som de lover at besvare inden 3!!!! uger!!! Heldigvis tog det kun 2 uger. Jeg havde et lille uddybende spørgsmål, så det tager så 2 uger mere. =:(
Dejligt med nyt fra hærvejen… Og der mangler vist lidt i slutningen af indlægget?