Vi landede med et par timers forsinkelse i Casablanca og kørte straks til hotellet, så vi kunne være friske til at starte turen dagen efter.

Casablanca:

Vi kørte omkring den største moske i Marokko, Hassan II, hvor der kan være tusinder til fredagsbøn.

og vi fik også lige et glimt af det friske Atlanterhav. Det må blive en anden gang…

Vi skulle nå til Marrakech og kunne både nyde den grønne del af Marokko, og….

 

–  og indimellem også nogle mere tørre områder, og vi var slet ikke kommet til ørkenen endnu.

 

Vi nærmede os byen

Marrakech – den røde by

Bymuren  med fler byporte.

Vi skulle ind i den del af byen der ligger indenfor murene

(Medinaen) – og heldigvis blev vores kufferter transporteret.

Vejen var snørklet, så det var bare om ikke at miste de andre af syne.

Efter 10 minutter var vi ved vores rigtigt charmerende Riad.

 Sheheresade.

Rigtig hyggeligt

og charmerende.

Jeg skulle op og ned ad fire trapper for at komme til værelset.

men pyt når det ser sådan ud: et kik ud fra mit værelse nr. 15

En rigtig skøn seng.

og med et hyggeligt sideværelse.

Fna-pladsen:

Vores hotel lå ikke langt fra Fna-pladsen, hvor vi fik frokost, og vores første Tajine. Det var dejlig mad

mørt, mørt oksekød med rosiner og løg og mandler.

Herfra havde vi også en glimrende udsigt over pladsen.

Det var nemt nok at finde tilbage, og det var ikke til at se udefra hvor charmerende der var indenfor.

 

Besøg i souken med mange god sager.. Den lå lige to minutter den anden vej.

Desværre var vi for trætte til at besøge den lokale Hamman da vi kom tilbage.

og bagefter en hyggelig aftensnak.

Fna- pladsen

Der var liv på pladsen om aftenen, men hver morgen blev der fejet og spulet.

Når vi skulle finde hjem, var det denne port.

 

På vej over bjergene:

Bjergene er Høje Atlas, og der var faldet sne i ugen før vi kom.

 

 

 

Der var rigtig meget vejarbejde, og et storslået vejnet. Kineserne havde også tilbudt deres “hjælp”, men stillede nogle betingelser der var uacceptable.

Fotostop:

Disse unge ville gerne fotograferes, og var meget livlige og charmerende.

Det højeste punkt på passet der ligger i over 2 kilometers højde:

Og så gik  det nedad igen mod den tørre ørkenagtige del af Marokko.

Mange mange får – og der skal nok være en hyrde et eller andet sted.

og så dukkede en af de befæstede byer op.

Ksar Aït Ben Haddou:

 

er en befæstet by (Ksar) ved den gamle karavanerute mellem Sahara (Timbukto) og Marrakech.

 

mange smukke mønstre

og charmerende detaljer.

Tehus:

Det er vigtigt at finde toilettet….. og jeg fik også en kop the.

Da jeg skulle finde de andre, mødte jeg en sælger, der gerne ville have jeg så hans bod. Det havde jeg ikke tid til, selvom han sagde at danskerne ikke var gået forbi – (de havde taget en anden vej!)

Til sidst spurgte han :” Er du bange for mig?” Nej DET er jeg ikke…

Kasbah La Cigogne:

Det næste charmerende hotel

—- og der var en stork

rigtig dejlig morgenmad og det daglige glas friskpresset juice..

 

nabohygge

og en kamel der drikker rigtig mange liter vand

(den slubrer nærmest)

Inger nyder morgensolen.

Kasbah Amridil

Den smukkeste Kasbah.

her blev der lavet adobe-mure, som enten kunne laves på stedet men også flyttes – og stables ovenpå hinanden.

—- man kan se ud, men ikke ind!

en flittig lille fugl..

På vej væk fik jeg et billede ud af ruden.

Rosendalen:

mange købte noget med rosenduft. Det er bare ikke mig…

Der er mange mineraler i bjergene. Jern (rød) – kobber (grøn) og flere steder er der minedrift, også efter sølv.

På vej op til en kløft med udsigtspunkt.

Marokko er virkelig et land i udvikling hvilken fx kan ses på påklædningen af de ældre og de unge.

Næste overnatning i en Kasbah

Nogle få af værelserne var i disse nyindrettede “huler”

Annette og Lisbeth var heldige

og med en dejlig udsigt over dalen med Oasen. (Det grønne/det tørre)

Den lokale berberguide

viste os rundt i oasen

der var også en stork

jorden var tør og vandet blev fordelt på den måde, at alle måtte åbne deres kanaler og vande fx 6 timer

 

Der kunne høstes tre gange om året.

hvad er det? Lucerne?

lækre små figner

Hver familie havde en jordlod

og der er et sindrigt vandingssystem.

Vi gik op i den lille by i nærheden og så disse soltørrede mursten – husene kræver megen vedligeholdelse.

Her kan man se de “støbte” vægge ovenpå hinanden

og hvordan man bygger med soltørrede mursten.

Tæppehandleren

Vi fik fortalt om de forskellige typer tæpper. De fleste i smukke farver.

kameluld? Tæpperne i kameluld var i naturfarver.

Lædertaske der blev brugt til at transportere ting på kameler.

teltpløk til ørkenen

kameluld

Lisbeth købte et meget smukt tæppe. Det var ikke nemt at få det betalt, da netforbindelsen var ringe, men efter at vi var på vej i banken blev vi kaldt tilbage – og nu virkede det og alle var glade.

Nomaderne flytter

med får og pik pak.

Kløft (med mange turister)

 

når folk nu vil have kølige drikkevarer og vandet var koldt.

Kathars skaffer vand fra bjergene:

var konstrueret så smart at der var et lille fald undervejs, så man kunne bruge vandet fra bjergene.

en farverig skole

Fossiler:

Amonit

gammel – ældre – ældst ….

og en lille trilobit

sliber med vand

alabaster – det er ret tungt

trilobit

 

kik ud gennem vinduet

Ørkenen begynder

Hotel

Kirsten havde sat forventningerne meget lavt (hun kendte ikke stedet på forhånd) , så vi blev alle glædeligt overraskeede. Dejlig mad og hyggelige omgivelser.

På tur rundt om sandkassen på 50 km x 10 km

nomaderne er nogle gange motoriserede…………

Godt med et skilt, hvis vi var i tvivl om hvor toppen var.

Vi kunne også bare være gået efter de tre små boder..

Det er ikke charmerende med plastiktelte i ørkenen

gammel sølvmine.

Berberne lavede fine smykker i sølv. (Kirsten har en fin samling og blev også fristet flere gange.

Stenene i nærheden var meget tunge, så bjergene er fyldt med mineraler.

Besøg hos en Nomadefamilie:

 

Vi fik lov til at sidde i et gæstetelt og fik serveret mynte-te, men vi så ikke familien. Kun børnene der legede uanfægtet.

Kort efter kom der flere og flere besøgende turister, så det var ikke den optimale oplevelse . Så var det bedre i Oman.

der var solceller på taget

Lidt derfra var der fotostop

Et trøsteløst øde  landskab. Utroligt at dyrene kan finde noget spiseligt.

Vandledning:

Gåtur i oasen:

Foretagsomhed, men vi havde selv vand med.

Dadelpalme. Det var ikke lige på denne tid af året de var modne.

Gnaoua musik:

Men chaufføren havde mere indlevelse

Solnedgang i ørkenen:

Jeg sad på hans første kamel

 

Det er vigtigt at strække armene, så man ikke ryger på hovedet ud over kamelen.

Lisbeth klarede det også uden problemer.

 

Det er ikke det nemmeste at kæmpe sig op ad sandbunken..

Den højeste top i omegnen.

Der var et vejrskifte på vej, og lige pludselig rejste stormen sig og det var bare om at komme afsted hjemad.

Heldigvis til god mad og hyggelig musik

Vi kørte en anden vej på vej tilbage til Marrakech.

 

frit vand til alle, og koldt fordi vandet fordamper og køler

Kaffepause:

 

 

Pizza med “mave”/ kallun!!

Satte  mig på et fortov og kunne iagttage menneskemylderet.

og kunne luske mig til nogle billeder.

Over bjergene tilbage til Marrakesh

Kaffepause

 

mindedes de vejskilte vi også mødte i Mali

især denne er sjov. (undskyld)

• måske virker den??

Endelig en flod der ikke er udtørret.

Sidste Kasbah:

udsigten fra mit værelse.

Fantastisk solnedgang, set fra mit værelse

Huseyin fik nu feber, så vi måtte have fat i lægen.

Han skulle til eksta undersøgelse før vi kørte videre, så vi fik lige en ekstra pause på et marked der lige var ved at lukke op.

Arbejdstilsynet har vist ikke været her.

Kaffepause i byen ?????

træ til at opvarme en Hammam

transportabel forretning

Den lille dreng i den gule fjernstyrede bil, havde det helt herligt.

Hvor?

Vi skulle mødes til frokost på endnu en hyggelig restaurant

Øverst oppe var der en fantastisk udsigt

til solvarmekraftværket som er verdens største, tæt ved Ouarzazate. Giver strøm til mere end en million husstande.

Kraftværket gør brug af koncentreret solenergi, der er dyrere at installere, men til gengæld kan oplagre energien til overskyede dage og til om natten.

Særligt designede spejle får solens stråler til at opvarme en væske, der, når den blandes med vand, kan komme op på 400 grader. Dampen herfra er med til at genere elektricitet.

Spejlene følger langsomt solen, mens den bevæger sig over himlen i løbet af dagen.

og smukke udgangsdøre.

Filmstudier (fx Laurence of Arabia)

 

Og så er vi tilbage i Marrakech i fredagmyldretiden..

Min sidste seng, de sidste to dage

 

?????????????????????

 

På vej igennem souken

Jeg kan godt lide det skilt, for man skal virkeligt holde øje med cyklister og knallertkørere, og nogen gange næste springe for livet.

PÅ vej hen til det sted hvor vi kan købe Arganolie.

Det var et godt “Apotek” og vi købte mange cremer m.m.

Argantræet

mobilmaster – forsøgt camoufleret som palmer

Tilbage på FNA pladsen den sidste dag.

Vi skulle finde det gode Fotomuseum, så det var bare om at følge efter Ahmed.

 

Det var godt med nogle skilte så vi kunne finde hjem igen.

Afskedsmiddagen: