I september tog jeg østpå til et hjørne af verden hvor jeg ikke lige havde været før, nemlig UZBEKISTAN.

Vi skulle især se de fire M’er: Moskeer, Minareter, Madrassaer og Museer.

og det var ikke mindst smukt om aftenen..

Det meste var vældig meget restaureret. Et sted så vi i hvor dårlig stand det havde været i, da de begyndte at bygge det op igen.

Også kuplerne var smukke.

og lyset der kom ind af hullerne

Udenfor var solen skarp og himlen blå. Disse kupler var bygget over de fleste bazarer, som ikke var som førhen, men fyldt med alle mulige fristelser til turisterne.

Udenfor mødte vi tit mennesker der forsøgte at tjene en skilling ved at lade sig fotografere. Barnet fik sukkervand, og virkede fejlernæret.

Han havde brug for at tigge.

Uzb. er en af de helt store producenter af bomuld. Vi kom midt i høstsæsonen, hvor der var ekstra hjælp fra mange hænder. Der kørte busser ud med plukkere om morgenen og tilbage sent på eftermiddagen. Selv store skolebørn skulle hjælpe.

Vi kunne se baller med bomuld til salg langs vejene. Der bliver plukket 3 gange på hver mark, da palnterne blomstrer ad 3 omgange.

Ellers var der MARKEDER overalt, og der blev solgt alting:

Brød må der blive spist i store mængder, for vi så bunker af brød..

alle præget med et smukt mønster i midten, og brændt i en lerovn.

Ham her ville vældig gerne fotograferes, og jeg sendte en del billeder ned til ham. Også af andre der stod på markedet.

De fleste ting var i løs vagt, men mel her i store poser.

Alle ville gerne fotograferes:

og af disse to fik jeg et dejligt rødt æble som tak!!

og to skønne piger.

De fleste er muslimer, men ikke fanatiske. Lederen laver love som prøver at forhindre det ekstreme. Fx. hørte vi ingen kald fra minareterne. Det var behageligt.

af turistting blev der solgt disse meget smukke hatte.

Der er en tradition med håndbroderi, som de er helt fabelagtige til.

Både på restaurenterne og andre steder var der disse “stole” i skyggen, hvor man kunne sidde og drikke the eller spise. Det kræver smidige ben…

En anden turistting var silkefremstillingen. Her bliver silkeormene kogt, så man kan spinde den tynde tynde silketråd, som består af omkring 30 enkelttråde.

Vi fandt også ud af at “kinesisk” silke var få silketråde og resten kunsttstoffer.

Her kan vi se en silketrend omviklet med bomuldsgarn, som forhindrer farven i at sætte sig lige der, altså faktisk batik som i gamle dage. Det er altså trenden der er farvet og danner mønsteret i IKAT-vævning.