Tanzania og Zanzibar 2016

Gensyn med Tanzania:

25 år siden jeg var på studietur i Tanzania med MS. Mit første besøg i  Afrika, men bestemt ikke det sidste. Altid fascinerende.

Hella og jeg blev hentet i lufthavnen af Anett og Cecilie, og på rigtig afrikansk maner, var de 20 minutter forsinket… Velkommen til Arusha og TCDC:

 

Vi skulle bo længst væk i de “grønne” huse. (grønne døre, grønne gardiner m.m.)

TZ-21

regntid

Regntid….

Første dag gik det med Dala-dala ind til byen, og Cecilie havde helt styr på prisen og hvor vi skulle af. Det var dejligt.

 

Vejen var blevet asfalteret og der var MANGE biler, og husene var blevet større og bygget af cementblokke. Arusha var blevet meget større, så ja, det var sket rigtig meget…. og der var kommet caféer.

 

På vejen hjem var det med Taxi!!! og der er gang i vejudvidelserne til det der skal blive en motorvej. Vil de bare smutte over vejen til den tid? Mon ikke!!

TZ-19

 

På besøg hos Anett og hendes familie:

Det var ikke længere væk, end vi kunne gå og der var underholdning undervejs. En helt flok legesyge aber:

Der var en muddersti hen til deres fine hus

TZ-5

 

Det blev en hygelig aften med lokal mad og vi fik hilst på Amani på 10 måneder, som så noget misfornøjet ud når vi henvendte os til ham.

TZ-57

skolepige i uniform

TZ-56

Næste dag var vi omkring igen og mødte denne dreng på vej ned til en lokal “café” hvor jeg kunne sidde og tage nogle billeder:

Der kommer altid en Dala-dala forbi.

eller motorcykel…

eller bare til fods…

Det kan godt være boden var sat op, men helt vågen var han ikke!

Ude at spise med Anett:

Et rigtig fint sted, hvor der var lidt dyr at se på.

TZ-63 TZ-64

Det mærkeligste var denne sære fyr, som rigtigt poserede: Kan alle se mig!!!

TZ-65

TZ-67

TZ-68

TZ-75

TZ-84

Meget hyggeligt indenfor og god mad.

TZ-86

KAHAWA – så var vi på kaffetur:

 

TZ-119

på en regnfuld dag.

TZ-88

hor alt var mudder

TZ-95

og der var brug for paraplyer

TZ-98

Vores guide havde sin egen paraply, men da vi mødte en gammel mand, som var en af hans fars gode venner, overlod han sin paraply til ham  : )  Det var her man skulle være gammel: respekt for alderdommen : )

TZ-99

Der var ikke så vældig meget affald, men een af tingene vi tit så, var disse plastposer der kunne købes med alkohol

TZ-101

TZ-104

Han viste os familiens lille økologiske kaffefarm, hvor de selv lavede alle processerne.

TZ-108

TZ-112

og det sluttede af med en lokal frokost og mængder af frugt.

TZ-121 TZ-122

TZ-127 TZ-128

Det var lige før vi gik i opløsning………………

Laaaang tur til Dar:

Nu sluttede Sine sig til os, og var sammen med os stort set resten af ferien, hvilket var rigtig hyggeligt

TZ-160

Så kom dagen hvor vi skulle køre med bus til Dar. Det tog lige 12 timer, men der var heldigvis lidt at se på i dette smukke land.

TZ-155

TZ-165

TZ-170

 

Så klokken var næsten otte før vi kunne finde hotellet.

Til Zanzibar:

TZ-179

Dar er blevet til en storby..

TZ-183

TZ-184

Men de lokale stuver sig stadig sammen

TZ-186

TZ-191

TZ-193

Araberne kom jo til Zanzibar og det kan stadig ses på bådene. Bla. en Dhow, som bliver fremstillet i Nungwi.

TZ-195

Vi fik et charmerende hotel helt ud til vandet og så var det ellers ud og “fare vild” i

Stone Town:

Den er charmerende i alt sit forfald, men også en skrækkelig turistfælde..

TZ-209

TZ-213

TZ-216

skønne børn alle steder

TZ-218

TZ-233

  • og også tid til en rigtig god is

TZ-229

Smukt på hotellet

TZ-241

TZ-243

TZ-244

Slave market:

TZ-300

TZ-304

TZ-305

TZ-309

 

Jozani Nationalpark:

TZ-249

En del af naturparken er oprindelig regnskov. På grund af regntiden var der dog så vådt, at vi kun kunne gå en lille tur.

Jeg gik sidst og så pludselig en limegrøn slange smutte væk. Det var en Grøn Mamba… godt den forsvandt

TZ-250

På den anden side af vejen holdt aberne til og vi kunne komme helt tæt på dem

TZ-255

TZ-262

TZ-263

TZ-266

TZ-271

TZ-274

TZ-277

TZ-281

Lidt længere fremme var der en vældig sumpet mangrove, hvor det vildeste dyr var en krabbe.

TZ-290

TZ-294

TZ-298

 

Mnarani Cottage:

Stemningbilleder fra vores dage på hotellet.

TZ-324

TZ-320

TZ-319

TZ-383

TZ-382

solnedgangstur

TZ-368

TZ-355

TZ-343

TZ-341

TZ-336

TZ-328

TZ-432

TZ-438

morgenstund

IMG_1959

TZ-448

Der var 4 meters forskel på højvande og lavvande

TZ-455

 

Spicetour:

 

TZ-424

Alle skolepigerne bar slør.

TZ-390

Brødfrugt

TZ-394

gurkemeje

TZ-396

Læbestiftblomst

TZ-401

Vanilje

TZ-403

smager som himmel, men lugter som helvede..

TZ-411

Forfriskende kokosmælk

Snorkling ved en fantastisk Atoll: Mnemba Island

IMG_1867

thumb_P5080082_1024

IMG_1871

thumb_P5080083_1024

Alle kom i vandet

thumb_P5080098_1024

thumb_P5080097_1024

Der var mængder af flotte fisk

thumb_P5080084_1024

IMG_1876

IMG_1881

IMG_1878

IMG_1875

Og så var det ved at være tid til at vende hjem efter dejlige dage.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ISLAND vintertur 2016

ISLAND – GLETCHERE – GEJSERE – HESTE 

Lokkemidlet for at tage til Island om vinteren var muligheden for at se nordlys… så kufferten blev proppet med varmt tøj.

Men selvom det ikke lykkedes, blev det en fantastisk tur. Det er et smukt, smukt land, og maden er super. Ingen tilbereder fisk som islændinge.

 

En skøn solopgang
En skøn solopgang

solop-2

 

Efter morgenmaden gik vi op til gejserne, for at være der før turistbusserne kommer.

Det er altid et betagende syn.

Vi kan se gejseren på lang afstand. Den er meget turistvenlig, da den springer med ca. 5 minutters mellemrum, efter først at have lavet en magisk boble!
Vi kan se gejseren på lang afstand. Den er meget turistvenlig, da den springer med ca. 5 minutters mellemrum, efter først at have lavet en magisk boble!

Is-7 Is-8 Is-9 Is-10 Is-11

Og så lige et udbrud mere…

Is-13_edited-1 Is-14

Is-15 Is-16

Området er smukt

Is-17
Den gamle “Geysir”, som til stor overraskelse sprang for ikke så længe siden, efter at have holdt pause længe

Is-18

Det blev også til en frisk travetur om eftermiddagen til en lille kirke i nærheden. På afstand så det ud som om den var lavet af træ; men som så mange andre bygninger, er den lavet af blikplader (pænest på afstand)

Is-27 Is-29 Is-28

Geyserne var stadig i fuld gang da vi kom hjem:

Is-37 Is-38 Is-40 Is-39 Is-41

Gullfoss besøgte vi som det første dagen efter. Der er kun halvt så meget vand i fossen end om sommeren. Bare den lille time vi var der, skiftede vejret flere gange:

Is-44 Is-45 Is-46 Is-49 Is-52 Is-53 Is-56

Derefter gik det videre til Tingvellir og Tingvallavatn, hvor Europa og Nordamerika “mødes”

Is-57 Is-58 Is-59 Is-60 Is-61 Is-62 Is-63 Is-65

Jeg fik spurgt om vi ikke kunne få et heste-foto-stop, og hestene var lige så nysgerrige som os.

Is-76 Is-75 Is-74 Is-69 Is-70 Is-71 Is-72 Is-73 Is-68

Er de ikke charmerende..

Og gejserne var stadig aktive:

Is-80 Is-81 Is-82 Is-83

Vandfald. Selv om de er vinter-slanke, er de stadig imponerende. Om sommeren kan man gå bag ved det, men om vinteren er der for glat.

Is-86 Is-85 Is-87

Den anden dagstur gik helt til Vik på sydkysten. Undervejs fik vi set en gletcher. Der var stadig nogle tons af Ejafjellajøkuls mange tons aske. Jeg forsøgte at tage lidt med hjem i en plastikpose…. Det gik ikke upåtalt hen!!! Håber der er lidt tilbage.

Is-89 Is-90 Is-92 Is-93 Is-94 Is-95

Efter en dejlig frokost på et fint nyt hotel ( der har været en stigning på over 20% af vinterturister denne vinter) stred vi os ned til havet med det sorte sand.

Is-97 Is-98 Is-99 Is-100 Is-102 Is-101 Is-103 Is-104

En stor del af vinterturisterne er japanere. Nogle bliver gift her og vil foreviges ved det brusende hav (pas på: bølgerne er farlige og større end de fleste- jeg fik lidt skum indenbords i mine gummistøvler-øv! – selv bruden havde dog gummistøvler på)

Is-105 Is-107 Is-109 Is-113 Is-114 Is-115 Is-117 Is-118

Vi fik også set flere betagende landskaber inden vi nåede Reykjavik.

Her gik jeg for mig selv og nød byen i det mest fantastiske solskin og glædede mig til aftensmaden. De laver super mad, og har hyggelige Cafeer.

Is-135 Is-136 Is-137 Is-138

Det jeg havde glædet mig mest til, var det nye musikhus Harpa, som Henning Larsen har tegnet og Olafur Eliasson har lavet det ydre. Om aftenen fungerede det som Nordlys. Han kan noget med LYS.

Is-126 Is-121 Is-122 Is-124 Is-125 Is-127 Is-128 Is-129 Is-130

 

 

 

 

Tradition og mennesker i Vestafrika januar 2013

Wullf

 

Så blev det tid til en pionerrejse med Viktors Farmor. En rejse hvor vi var blevet lovet at vi skulle besøge steder hvor der ikke kom turister hver dag og komme tæt på afrikanerne i deres eget miljø, men også lange støvede køreture og uforudsete ændringer.

Det mørke Afrika… der var kun små bål i gaderne de fleste steder.

DSC_0004

Heinz var vores rigtig gode guide og det var takket være hans kontakter, at vi kom ud i det “mørke” Afrika, og turen kom til fulde til at leve op til det lovede…..

Vi landede i Lomé, som er hovedstaden i Togo. Det er også en storby, som på godt og ondt viser hvordan byerne i store dele af Afrika vokser sig større og større uden den helt synlige planlægning. Vi så også hvordan stort set alle har mobiltelefon og at mange unge mænd har knallert. (Har og har!! De laver en afdragsordning hvor de HVER dag skal betale et afdrag for at beholde den!)

DSC_0136

Vi blev indkvarteret ved lagunen, og det var godt nok mørkt i de små gyder, så vi var ikke lige ude at se omgivelserne her den første aften. Men det vænnede vi os også til. Det meste lys var lyset fra de små bål i gaden.

Vi vågnede op til en diset lagune, hvor jeg lige kunne ane en båd og unge mænd der fiskede. Da tågen begyndte at lette skyndte jeg mig ud med kameraet og fik nogle fantastiske billeder.

Noget af det vigtigste er at få vekslet penge, så vi kørte ind midt i Lomé. Den ligger lige ned til stranden. Her sejler mændene ud med enorme net klokken seks om morgenen. Her 3 timer senere var de samlede for at trække nettene i land. Det tog et par timer og kvinderne var med for at rense nettene for krabber m.m. Vi måtte pænt spørge om lov til at tage billeder, men da Erik gav sig til at hjælpe var der store grin.

DSC_0081 DSC_0077 DSC_0098

Det myldrer også med børn (gadebørn) der kan tjene 5 – 10.000 frcs om dagen (tag 3 nuller væk) – ved at slæbe ting, pudse sko m.m. Det betyder så bare, at de ikke går i skole.

DSC_0150

Efter en tur langs vandet kom vi ud til et gammelt slavefort, hvor vi kunne se de usle forhold slaverne blev opbevaret under, inden de blev sendt videre. Det var skræmmende. Slaverne var tit krigsfanger fra de omkringliggende lande, og det var svært at få dem til at stoppe denne handel da slaveriet blev ophævet.

DSC_0209 DSC_0220

DSC_0215

 

Voodoo er stadig en vigtig del af folks tro her i Togo. De er selvfølgelig også katolikker eller muslimer ved siden af.

DSC_0182 DSC_0170 DSC_0146

Vi blev kørt hen på et marked kun for voodoo. Her blev vi først indviet i hvilke ting vi kunne købe og som kunne hjælpe os.

Jeg købte en lille fetisch (dims) der skulle hjælpe mig på rejser, og jeg ved ikke?? Men for første gang nogensinde havde jeg ikke turistmave på turen. Så den kommer med næste gang. Jeg skulle lige holde den i hånden og sige mit navn 3 gange for at få den til at virke!

I hele landet så vi disse fetisch i landsbyerne. Det lykkedes os endda at fornærme en (ved at fotografere den) så vi måtte betale bod………….. så de kunne købe lokalt øl for at formilde den….

DSC_0218

Mange af de ting der kunne hjælpe, var dyr der var tørret / røget. Der var alt fra krokodiller til fugle til horn fra forskellige dyr. De kunne så blive pulveriseret… Der var også “dukker” og andre figurer.

 

Næste dag, efter endnu en fantastisk morgen på lagunen, kørte vi nordpå.

 

Hvis du ikke selv har bil, er det godt der er en taxa..

DSC_0296

Vi blev sejlet over til Togoville, hvor vi efter at have set en kirke fik det første indtryk af deres hverdag: hente vand ved brønden, børnene på ryggen, skolebørn og voodo m.m

DSC_0320

DSC_0321DSC_0356

 

 

DSC_0357  DSC_0352 DSC_0336   DSC_0359 DSC_0341 DSC_0336 DSC_0207

Videre ad de støvede og hullede veje (vejene bliver hurtigt hullede, fordi de der skal lave dem, sparer på tykkelsen af asfalt – ØV altid denne korruption). Sigtbarheden blev ikke bedre af at vi er i en periode hvor HARMATTAEN blæser med sand fra Sahara.

Vi stoppede i en landsby, hvor vi blev bænket i et stort rundt samlingssted med palmebladstag. Vi skulle hilse på borgmesteren, som bød på whisky / Eau de vie. Det var uhøfligt at sige nej tak, og kunne i værste fald betyde, at vi ikke kunne se de spændende danse. skik følge, eller………….

BORGMESTER

Beklager at det er mine første forsøg med video. Det var lige det med at stille skarpt!!!

Trommedans1

Trommedans 2

Trommedans 3

Trommedans 4

Trommedans 5

Trommedans 6

 

 

Det var det mest autentiske vi kom til at se. Det var helt utroligt. Noget vi aldrig havde set uden Heinz’ kontakt.

Det er altid spændende at prøve at komme i kontakt med menneskene. Kvinderne er lidt generte over at blive fotograferet, men hvis børnene er med er de stolte. Det er også altid stor morskab at vise billederne frem… Jeg havde også et par billeder af Liv og Kamille som de så. Så er kontakten der med det samme, selvom vi ikke kan forstå hinanden. Heldigvis dukker der enkelte franske ord op..

Her kome jeg i “snak” med Ádja med metal – toppet hår. Højeste mode?

DSC_0829 DSC_0817

 

Da vi skulle til at afsted spurgte de forsigtigt om en “gateau” og jeg gav Ádja lidt og sagde :”por touts” og så blev der vinket.

DSC_0832

Overalt står der huse hvor det kun er murene der er bygget. Det er for at vise/bevise at man ejer jorden, og måske engang vil bo der. 90% af alle retssager i Togo er om JORD

 

Lang  til Sodoké.. Vi havde et par små fotostop, men det der ventede var en kæmpe fest hvor vi blev kørt ind på stadion som æresgæster (eneste hvide) og fik lov til at fotografere alt det vi ville og stille os allerforrest… spændende

med Afrikanske krigsheste og “sabel”-dans. Desværre havde hestene optrådt om formiddagen, men sikke en stemning..

Fest1

Fest2

I programmet havde der stået vi kunne prøve at ride på hestene, det kunne vi så ikke lige, men da vi sad om aftenen lige midt i forretten, blev vi kaldt udenfor. Der stod en fantastisk KRIGSHEST. Den var heldigvis meget fredsommelig, så jeg skulle da også prøve!! Det var ikke så elegant at komme op men lidt sjovt at tænke på, at jeg har redet/siddet på en hest i Australien / USA / Cuba og nu Togo. Internationalt!!!

Hellehest

Formiddagens “underholdning” var da bussen skulle op over et lille bjerg sammen med et utal af afrikanske lastbiler. Den ene mere faldefærdig end den anden, og alle læssede så højt, at man ikke troede sine egne øjne. De kravlede op: Farten var under 5 km/timen.

DSC_0069 DSC_0072 DSC_0083

 

Jeg ved ikke om man kan se hullerne i vejen, men der var mange..

DSC_0380

HARMATTAEN, støv fra Sahara, så det her er et billede af solen om eftermiddagen. Vi behøvede slet ikke solcreme..

DSC_0996

Så begyndte der rigtigt at gå Afrika i tingene. Heinz havde jo lavet den samme tur 14 dage før, men det betød ikke at det var nemmere denne gang = ; ) Heinz gik konstant rundt med mobilen og forsøgte at få fat i folk og få alt til at klappe. Han gjorde et fantastiskt stykke arbejde.

Vi havde fået at vide at vi skulle drikke den lokale øl, ellers kunne de blive så fornærmede at vi måtte gå med uforrettet sag. Til min store forundring smagte det ok.

DSC_0215

Den gamle Griot (historiefortæller) var ude at fortælle i en anden landsby, så det blev den unge Griot der fortalte og spillede, mens 2 unge piger og lidt senere 2 unge mænd dansede. (Ikke det som Heinz var blevet lovet, så han rystede på hovedet.. Han var slet ikke tilfreds. Vi vidste jo ikke bedre, og syntes det var OK.

DSC_0291 DSC_0235

 

dans1

dans2

dans3

Hele landsbyen stimler altid sammen og kikker lige så meget på os, som vi kikker på dem… og især børnene vil efter den første generthed gerne fotograferes – og se billede af sig selv.

DSC_0945

DSC_0946

Vi skulle sove i Kara.

Det var dejligt med en busfri dag. Erik og jeg gik på markedet og blev mødt af smilende og nysgerrige kvinder, og så lige et par stykker der gjorde tegn til os at vi godt kunne forsvinde.

Jeg køber tit småting på markederne, som ikke nødvendigvis er ting jeg vil tage med hjem, men som lidt “ulandshjælp” og en måde at komme i snak med dem og få lov til at tage billeder.DSC_0345 DSC_0346

Da vi ikke bare kan gå hen og få billederne lavet, lover jeg tit at sende dem, men så kommer problemet med at få en adresse, og forstå at jeg skal have både navn og adresse…  I det her tilfælde tilkaldte hun en ung pige som kunne skrive og læse. Så håber jeg bare, at de får billederne.

Det havde været svært at bestille mad til om aftenen: Kokken skulle lige advares og købe ind til os. Til gengæld havde han så absolut ikke mere end det vi havde bestilt, så de få der ikke havde bestilt måtte klare sig på anden vis. Til gengæld var det supergode pizzaer.. dog kom nr. 13 aldrig!!!

Sov godt selvom madrassen er ret hård..

Sikke en dag: Vi kørte først ud til en landsby, hvor vi skulle se en smed og en pottemager. Jeg forvildede mig mere og mere rundt. Der var så meget at se på. Jeg synes altid det er spændende at se hvordan deres hverdag er…

Vi fornærmede deres Fetich, og måtte give penge, så de kunne købe øl og formilde den….

DSC_0028

Da jeg kom tilbage, var pottemageren igang! Meget primitivt, på et lidt buet potteskår, “drejede” hun en ret primitiv krukke.. Men hun var en god forretningskvinde og forlangte først 1500 frc (15 kr – den gennemsnitlige dagsløn er 20 kr) – men endte på 1000 frc for hver lille krukke, så det var lige en månedsløn på en formiddag.

DSC_0014

 

DSC_0013

I nærheden af landsbyen, fik vi lov til at se hvordan de begravede mange af deres døde. De døde blev sænket ned igennem hullet med armene over hovedet. Hullet endte i en hule, hvor den døde blev anbragt i en fordybning.

DSC_0054 DSC_0043

Men der sket flere spændende ting den dag. Vi skulle se en høstdans (stendans) som kun bliver danset i dette område.

Stendans1

Stendans2

DSC_0196 DSC_0220 DSC_0236 DSC_0247

Høvdingen kom kørende på en knallert og der blev båret 2 stole frem…… og så gav han lov til at vi kunne se den.

Musikken fremkom ved at man slog med håndstore runde sten på de store sten der var anbragt på nogle halmkranse. Helt specielt.

Til sidst fik vi lov til at tage billeder af ham sammen med danserne. Super – han er vel også forfængelig??  —- Vi så heller ikke andre hvide i dag!

Næste dags højdepunkt, var “verdens bedste arkitekter”. Vi fandt dem efter en meget skruplet, meget meget støvet vej.

Bygningerne var spændende, men menneskene i byen var utålelige: De tiggede og plagede uophørligt. Jeg fik lige 2 minutters pause ved at forsøge at lære dem det der med at sætte tommelfinger mod pegefinger, og så dreje rundt (Lille Peter edderkop). Det udløser altid store grin…                                                                                               Landsbyen var sat på Unescos Verdensarvsliste i 2008, og siden var det gået tilbage for landsbyen (syntes vi).

Om ikke andet havde de fået råd til en del køer, og flere af dem var igang med at kælve mens vi var der.

DSC_0346 (1)

Jeg var ikke inde i “soveværelserne” hvor der var et lille indgangshul, manskulle bakke ind ad. 1. konen havde et større rum end 2. konen. Børnene måtte sove sammen.. (og os der klager over hårde madrasser til vores gamle lemmer)

Ved et stop senere på dagen, var der et par ungemænd der gerne ville fotograferes med mig, og gav mig et lokalt navn: ACOSIA. Desværre fandt jeg ikke ud af hvad det betød? (den hvidhårede?)

6/2 laaaaaang køretur. Vi startede 6:30 og er nu fremme 21:30.

En del af slaverne var jo nogle som stammehøvdinge i Togo tog fra andre stammer og solgte, så de var faktisk ikke særligt begejstrede, da slaveriet blev ophævet. For at undgå at blive fanget, gemte de sig – nogle gange i månedsvis – i disse grotter i bjergene. De byggede lerkar til opbevaring af mad, og der var en lille kilde, så de kunne få vand.

DSC_0439-2 DSC_0448

 

På vej fra grotterne skulle vi jo lige have en drikkepause. Vi skulle alligevel over grænsen ind til Benin, så der var tid til at luske omkring med kameraet… En lille pige på 4 år, skulle se sit eget billede i kameraet, men glemte lige, at hun havde en balje med vand på hovedet!!! Jeg blev lidt våd og vi grinede allesammen. Hun så dog lidt betuttet ud.

DSC_0556

Så gik der lidt “Afrika” i det igen. Vi skulle ind i nationalparken, men kom 45 min efter de havde lukket! Heinz havde ringet og fortalt at vi kunne blive forsinket (ved grænsen?) snak og så lykkedes det… Derfra var der timers kørsel til Lodgen. Vi var fremme til sen aftensmad klokken 22. Dog 23 fordi vi var i Benin.

 

Safaritur, så vi skulle tidligt op, og jeg var ikke helt frisk… Det var ikke fordi vi så så meget: stor elefant med 4 unger og så en del flodheste i en sø. Desværre var der ikke diesel nok til en eftermiddagstur….. så jeg tog en lur.

sidste køredag blev noget af en prøvelse. Ikke fordi vi kørte så langt, men på grund af skrankepaver og korruption !!!! Da vi skulle ud af Benin, mente de at vi havde forsøgt at tage billeder, og så var der noget i vejen med de visa vi fik da vi kørte ind i landet ! Så hvis vi ikke betalte 15.000 i stedet for de 10.000 der stod på visaet, ville vi få politieskorte tilbage til dr hvor voi var kommet ind i Benin, og hvor vi ikke havde fået et rigtigt visa….. det tog 3 timer og de var hovne og ubehagelige. Efter nogle få kilometer skulle vi ind i Burkino Faso ! Det var samme komedie, men tog så kun 2 timer. Jeg skulle hilse og sige, at vi var noget trætte af det og tænkte også på hvor håbløst det ville være at bo der… Her ved grænsen gik der små bander af forældreløse børn rundt: Vi havde sandwich med fra hotellet, og jeg kunne ikke spise alt brødet, så jeg havde taget “låget” af, men ikke smidt det væk. Jeg havde set hvordan de havde delt rester der stod på en tallerken ved det sted hvor vi fik en øl….. og ganske rigtigt kom een af drengene (8-10 år) hen og gjorde tegn til, at han gerne ville have brødet. Han var mere sulten.. og strålede som en lille sol da han fik det. Så bliver man trist, og tænker på sine egne børnebørn…

 

Mens vi sad der, så jeg også en “burkacykel”. Desværre havde jeg for en gangs skyld ikke kameraet parat.

 

Endeligt fremme i Ougadougo og så spiste vi på en fantastisk restaurant: GONDWANA. Både maden og omgivelserne var super.

www.africartisanat.com

Vi havde så den sidste dag, hvor vi kunne gå rundt i byen. Der skulle spilles semifinale om aftenen, så der var gang i handelen med “sløjfer” i de nationale farver: gul, rød og grøn. Det købte vi næsten alle. Vi kunne også købe flag og disse larmende vuzuelaer. ååååh.

Flyveren skulle mellemlande i Niger, fordi vi ikke måtte flyve over Mali.. Først forlød det, at vi ville få 8 timers ventetid i Paris, men det blev kun et par stykker, så jeg kunne nå at komme helt til Jylland. Hvor er der koldt i DK !!!!!!! men godt at være hjemme, og tak til Heinz.

DSC_0373

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Uzbekistan 2012

I september tog jeg østpå til et hjørne af verden hvor jeg ikke lige havde været før, nemlig UZBEKISTAN.

Vi skulle især se de fire M’er: Moskeer, Minareter, Madrassaer og Museer.

og det var ikke mindst smukt om aftenen..

Det meste var vældig meget restaureret. Et sted så vi i hvor dårlig stand det havde været i, da de begyndte at bygge det op igen.

Også kuplerne var smukke.

og lyset der kom ind af hullerne

Udenfor var solen skarp og himlen blå. Disse kupler var bygget over de fleste bazarer, som ikke var som førhen, men fyldt med alle mulige fristelser til turisterne.

Udenfor mødte vi tit mennesker der forsøgte at tjene en skilling ved at lade sig fotografere. Barnet fik sukkervand, og virkede fejlernæret.

Han havde brug for at tigge.

Uzb. er en af de helt store producenter af bomuld. Vi kom midt i høstsæsonen, hvor der var ekstra hjælp fra mange hænder. Der kørte busser ud med plukkere om morgenen og tilbage sent på eftermiddagen. Selv store skolebørn skulle hjælpe.

Vi kunne se baller med bomuld til salg langs vejene. Der bliver plukket 3 gange på hver mark, da palnterne blomstrer ad 3 omgange.

Ellers var der MARKEDER overalt, og der blev solgt alting:

Brød må der blive spist i store mængder, for vi så bunker af brød..

alle præget med et smukt mønster i midten, og brændt i en lerovn.

Ham her ville vældig gerne fotograferes, og jeg sendte en del billeder ned til ham. Også af andre der stod på markedet.

De fleste ting var i løs vagt, men mel her i store poser.

Alle ville gerne fotograferes:

og af disse to fik jeg et dejligt rødt æble som tak!!

og to skønne piger.

De fleste er muslimer, men ikke fanatiske. Lederen laver love som prøver at forhindre det ekstreme. Fx. hørte vi ingen kald fra minareterne. Det var behageligt.

af turistting blev der solgt disse meget smukke hatte.

Der er en tradition med håndbroderi, som de er helt fabelagtige til.

Både på restaurenterne og andre steder var der disse “stole” i skyggen, hvor man kunne sidde og drikke the eller spise. Det kræver smidige ben…

En anden turistting var silkefremstillingen. Her bliver silkeormene kogt, så man kan spinde den tynde tynde silketråd, som består af omkring 30 enkelttråde.

Vi fandt også ud af at “kinesisk” silke var få silketråde og resten kunsttstoffer.

Her kan vi se en silketrend omviklet med bomuldsgarn, som forhindrer farven i at sætte sig lige der, altså faktisk batik som i gamle dage. Det er altså trenden der er farvet og danner mønsteret i IKAT-vævning.

Det er et stort arbejde at lave trenden til IKAT

 

 

 

 

Christmasletter 2012

I always enjoy looking back at last year, with its ups and downs..

In january I travelled in Ethiopia, with some very nice traveling friends.

A beautifull country

Ethiopia is a very beautiful country and with very kind and curious  people. For the first time I paid taking photos. They were very poor and for a change we got a lot of small bills. We got stacks of them…

visiting a village

We visited the christian part of Ethiopia, which is the northern part. The muslims are down south.

It is the only country that has’nt been a colony. The italians have been there some years but where beaten.

They are very proud of their christian background. It took Balthasar  about 8 years to go back from Bethlehem, so their calendar starts  eight years after ours.

lovely kids

There were a lot of kids everywhere and I have never seen people so good at walking. When ever the bus stopped it took under two minutes until there was a lot of people… we often wondered where they came from??

parking a donkey

There were donkeys everywhere… and camels…

 

In june I visited my brother in Swizerland. He has a big family there.

visiting my brother in Swizerland and his lovely girls.

Summertime: I started with visiting a sports folk high school with Anton og Emil (13 and 11 years old) Very active kids.

http://giv.dk/english

 

Emil tried to dive
SMS’er…. maybe from girls??

It is an excellent school, so they were active all day and evening..

normally more active!!

Then Emil joined a Scouts camp an Anton joined me and my daughters family in a summerhouse .

We had exellent weather. Danish summer when it is best!! Long sunny days and light nights. Kamille liked her big cousin very much…

She is born on the 28 of july (my birthday is on the 29 of july) so we celebrated our birthdays with a lot of guests. The most important thing for her was the big flag. She pulled it up as the first thing in the morning..

After that I had a few days where  I did almost nothing……………

But I had a ticket for me and my bicycle for Bornholm. I visited a good friend of mine from my days at the folk high school at Bornholm:

http://www.bornholmshojskole.dk/om-hoejskolen.aspx

I had some very nice days with Anette and her family. And Nao and Yomeno from Japan who made very nice sushi and played Yatzy all night.

Sushi made by Yomeno and Nao

Then with another traveling friend I visited Uzbekistan. A part of the world I never have visited. I saw a lot of beautiful mosaics and met very nice and hospitable people. This nice lady invited me to have a cup of tea, but I (my stomach ) dared not… so instead she gave me a very big watermelon..

hospitable woman in Uzbekistan

But the biggest “thing” for me this autumn was my new grandchild called LIV (Life!) I was so lucky to be there when she was born.

almost one day old…

Of course she is a beautiful baby and her big sister likes her very much. She gets a lot of kisses from her.

giggling… sister

So this was the highlights of my year… hope to seeing you sometime…

 

Lots of big hugs from Helle

Året 2012

 Det er altid dejligt at tænke tilbage på året der er gået og mindes små og store oplevelser.

Først på året gik turen til Etiopien sammen med Peter & Anette. En fantastisk tur, selvom jeg var sløj det meste af tiden. Vi kørte igennem den overvejende kristne del af landet, og mødte smukke venlige og nysgerrige mennesker og helt utrolig smuk natur.

Det var første gang, at jeg har betalt penge for at tage billeder, men de var så fattige og det var for en gangs skyld muligt at få små sedler – faktisk fik vi et kæmpebundt da vi vekslede i lufthavnen.

 

Resten af foråret gik med at lave keramik, det var om at være forberedt til udstillingen i efteråret!!

Mine helt almindelige køkkenstole. I år var der også nissestole

 

Jeg havde også i god tid bestilt flybillet til Rikon i juni. Det er ret mange år siden at jeg sidst besøgte min bror, og det blev nogle rigtig dejlige dage, hvor jeg lærte alle bedre at kende.

Det var vældig hyggeligt at lære de dejlige piger at kende, og den sidste dag kom Jonas også forbi. Nu en voksen ung mand. jeg lånte også Isabellas cykel en dag og tog på cykeltur i nærheden af Rheinfall. Det er ikke kun bjerge i Schweiz!! men alle steder en utrolig smuk natur. Næste gang vil jeg tage nogle dage rundt i landet og se på bjerge!

I et sjældent roligt øjeblik

 

Så nærmede sommerferien sig, og den var igen fyldt med dejlige oplevelser med børn og børnebørn. Først tog jeg Anton og Emil med på Idrætshøjskole i Viborg: GIV. Det blev en meget aktiv uge, men de var i god form, da de lige kom fra fodbold uge i Birkerød.

Emil er god nok på bunden!!

Der blev brugt megen tid i “springland” der var en kæmpesal med måtter over det hele. Svømmehallen var også et hit, og selvfølgelig skulle Emil til tops på klatre-klippen.

SMS’er…. måske fra piger?

 

Hjemme igen kom Rikke og Anders og Kamille på besøg i Drivhuset. Kamille for første gang! og ugen efter kom det gode vejr og det var heldigt, da vi var i sommerhus i Bønnerup. Hver dag kunne vi tage til stranden, som var helt perfekt til Kamille, da vandet er meget lavt ude ved revlen. Anton var også med og blev rigtig gode venner med Kamille der slet ikke kunne få nok af sin store fætter.

Kamille blev lidt vild med sin store fætter

Hun fejrede også sin 2 års fødselsdag med flag i den store flagstang og gaver og lagkage med lys og mange gæster. Jeg nåede lige at få lidt glæde af gæsterne også, da vi om aftenen fejrede min fødselsdag lidt på forskud..

Næste dag tog jeg bussen hjem og slappede af efter 3 dejlige uger.

 

Jeg havde heldigvis i god tid bestilt min billet til Bornholm. Nu skulle det være: og det blev nogle rigtig rigtig dejlige dage. Nao og Yomeno var der også, og Yomeneo havde gemt de sjove nøgler til mig og jeg købte også flere af Naos ting, så nu har jeg en japansk vindueskarm!

De lavede også sushi en aften, og frisklavet kan jeg vældig godt lide det, og så er det jo smukt..

Sushi som Yomeno og Nao laver det..

Anette og jeg fik både cyklet en tur til Svaneke og besøgt Grønbechs Gård så det var nogle dejlige dage, hvor jeg blev helt skrap til at spille Yatzy.. Jeg tog det gode vejr med mig hjem, og den dag jeg cyklede til Rønne, regnede og tordnede det, så jeg kørt omkring Åkirkeby for at undgå lyn og torden, og så trak det østover og jeg kunne trille helt til Rønne.

 

Det er jo også blevet en god tradition, at Else og jeg cykler en efterårstur i det smukke DK. I år cyklede vi dog på tværs af landet og kom jævnligt ind i Tyskland. Det var tit svært at vide om vi var det ene eller det andet land, der er jo heldigvis ikke bomme og bevogtning. Det var mest skiltene, solfangerne og så de store indkøbssteder i Nordtyskland der viste os hvor vi var. Det var trist at se hvordan alting forfaldt på den danske side af grænsen.

Vi havde bestemt os for ikke at cykle flere kilometer hver dag end at vi også havde tid til at se museer (Nolde m.m.) og drikke kaffe og hvad man nu ellers kan få lyst til.

Vi endte i Flensburg, som jeg havde glædet mig rigtig meget til at se, men da det ville koste 100 euro at tage toget fra Flensburg, og kun 314 kr. fra Padborg, så besluttede vi os til at cykle til Padborg og gav os kun tid til at spise os mætte.

 

Smukke mosaik bygninger

Så havde Lissa jo lokket mig på en tur til en ende af verden jeg aldrig har besøgt, nemlig Uzbekistan. Det var et barskt men gæstfrit land. Det meste er ørken, og bomuld er deres vigtigste afgrøde. Desværre bruger bomulden vældig meget vand, så floderne var udtørrede de fleste steder. Vi hørte også at Aralsøen kun er en skygge af sig selv.. Det var en tur hvor vi så Moskeer, Madrassaer, Museer og Minareter. De havde virkelig forsøgt at genopbygge disse flotte bygninger med alle deres mosaikker. Vi så et sted hvor ødelagte de havde været før, og tænkte, at det vist var i sidste øjeblik at de var gået i gang.

Menneskene var smilende og nysgerrige, ligesom den skønne kone på billedet.

En gæstfri kvinde fra Uzbekistan

Melonen fik jeg, fordi jeg ikke turde sige tak til en kop the (maven protesterede) og deres gæstfrihed er stor, så jeg sagde pænt tak (faktisk på uzbetisk!! til stor moro). Jeg fik den som tak for at vi tog billeder af dem. For første gang oplevede jeg så også, at DE tog billeder af os med deres mobiltelefon!!

 

Erik og jeg plejer jo også at cykle en tur, men det blev først i oktober, så vejret var ligesom ikke rigtig til det. I stedet inviterede jeg Peter og Annette, og vi havde en rigtig hyggelig dag. Vi så lysbilleder fra Etiopien, og det var også sjovt for Erik, som skulle derned i november. Det endte også med at Erik og jeg tager til Togo og Benin først i det nye år. Jeg tror det bliver en rigtig spændende tur:

http://www.viktorsfarmor.dk/Default.aspx?id=259&mode=show&tourId=1396

 

 

Efterårets største oplevelse, var helt afgjort at få endnu et dejligt barnebarn. Jeg var så heldig at jeg var på Lollandsvej da fødslen gik i gang om eftermiddagen. De smuttede på Riget og jeg hentede Kamille. Vi hyggede os og hun fladt i søvn. Jeg faldt ikke i søvn før jeg lige før midnat fik besked om at det hele var gået fint, og at de kom hjem om nogle timer, så klokken halv fire blev jeg vækket af Liv og hendes forældre. Det var stort.

Næsten en dag gammel

Så næste morgen vågnede Kamille op og var blevet storesøster. Hun har lige skullet vænne sig til at hun nu skal dele sine forældre med hende den bette. Jeg fik også at vide af hende, at jeg godt kunne lægge hende i liften, men allerede her en måned efter er hun den omsorgsfulde storesøster der giver lillesøster mange kys..

 

 

GOD JUL OG GODT NYTÅR fra Helle

 

 

Bønnerup Sommer 2012

Første besøg i Drivhuset
Gaden bliver erobret..

Det var faktisk første gang at Kamille var i Drivhuset, og gaden var et stort hit.

Trampolinen var for våd..

Det allerbedste var TRAMPOLINEN, men den kunne altså godt blive for våd, men det var sjovt lige efter  der har været “bulder og brag”

Så går det mod stranden

Bønnerup tog imod os med sommervejr, og det blev bedre og bedre

Naturkræfterne blev udfordret

Den første dag var vinden lidt kold, og der var ikke tørt skiftetøj med!! Så det gik indtil det gik galt

ups!!

Mor holder sig i træning

Hvad mon de har fået øje på?

og “drengerne” kan også

Kamille samler kræfter til at komme på stranden

Efter middagsluren skal der lige samles energi til at komme på stranden

Fuld fart på

Men så kan man også få fuld fart på

uuuhhh en bølge

eller prøve bølgerne sammen med far: sjask

hvad sker der?

ja saltvand smager IKKE godt

sommerhår..

men giver en rigtig sommerfrisure. sejt!!

Sand er der nok af…

Sand var et start hit. Alle mulighederne blev udforsket: bygge sandslot, kaste med sand sammen med Johanne, begrave fødderne i sand m.m.

imens drøner Anton afsted og pjasker..

Når Anders ikke lige var med på 3. revle, blev der spurtet frem og tilbage, og han kom slet ikke til at sprøjte på os andre!! Så var det i hvert tilfælde et uheld??

Bønnerup strand med to søstre.. hyggeligt at få besøg

Så kom lillesøster på besøg i Susannes bil

MIN mor..

Men allerbedst er MIN mor, og heldigvis er der stadig lidt plads

Man bliver sulten af alt det vand-pjaskeri

Burgerboller var et stort hit og ikke mindst hvis der var “CHokololade ” på.

og hjemme skulle ALT undersøges
Fødselsdagen planlægges… det store flag skal hejses

Så jeg var glad, da der faktisk var et stort flag.

alt det der er sket i dag.

og så skal vi lige snakke om alt det der er sket i dag

frække tøs

eller bare være sød og sjov og fræk

ny eftermiddag på stranden

Det var før jeg faktisk var ude at bade, så det var om at holde sig på afstand af de to kamphaner..

en anelse våd
med enden i vandskorpen
Gad vide hvad Liv tænker (FLOT)

For os andre så det rigtig flot ud..

Ligesom Anton, min bedste legekammerat

Anton var god til at finde på: det er sjovt at begrave sine fødder i sand – og finde dem igen!

HYGGE!!!

og hyggeligt at lave ipad med fætter Anton

osse mig.. pandekager med “chokololade”

Anton ville gerne have pandekager en dag til frokost, så lige pludselig blev der bagt pandekager til den store guldmedalje.

og så kom den STORE DAG (meget tidligt)

Langt om længe kom så den fødselsdag. Bordet var pyntet med balloner og falg fra morgenstunden, men det var lidt for meget da far og mor ville synge fødselsdagssang.

pyh det er hårdt

Men energien kom igen da det store flag skulle hejses, og Kamille trak selv i snoren.

Og så skulle der pakkes gaver ud: Til Kamille, eller Det til dig!!

Mor har lavet lagkage, og der kom mange, mange gæster

Og så kom tante Dorte og onkel Mikkel og senere morfar og Susanne, så der måtte sættes plade i bordet. Det glemte Kamille dog og løb for fuldt drøn ind i hjørnet af bordet og fik en “flot” blå bule: ØV – var henne og vise hvad der var sket: slog hovedet…

kilde….kilde…..kilde Anton

Anton er også god til at blive kildet

Monas fantastiske FILUR-IS skulle der lige smages på

og der var Brio-tog fra far og mor – helikopter fra morfar, Susanne og Kristine – dejlige farveblyanter fra Dorte og Mikkel, som var gode til at tegne på ALT – og en håndbold fra mormor, og så er “læsefidusen” på vej fra bedstefar og farmor.

 

GIV 2012

Drengene var i god form da de selv kom med toget fra København, og dagen efter var der så bus til Viborg.

Vi fik værelse i Annekset, så vi fik lidt ekstra motion:

seng
Så er rygsækken tømt!

og vi startede med at få en rundvisning på skolen. Den er bare stor og forvirrende: Svømmehal, springsal, stor hal med klatrevæg, Boulderrum, fitnesscenter, church of pain, spisesal, udendørs klippe og meget mere

hængekøje
da de måske stadig troede, at de bare kunne slappe af….

 

Boulder
Der var greb på vægge og loft

Her måtte alle komme når de ville

Boulder
Store måtter på gullet så der var frit slag

— efter aftensmaden der var rigtig god, skulle vi rystes sammen.

Gitte
Gitte var fuld af “fis og ballade”
Karen kunne andet end spille klaver og digte “vores” sang. Der var et nyt vers hver morgen.

Svømmesalen var et stort hit

Svømmehal
Der var ikke altid så stille her….

Og de skulle også i sprinsalen næsten hver dag, og de blev helt flyvende

Springsal
Der skulle altid være en voksen, men så var der ellers gang i den næsten hver dag

Der var fællesaktiviteter flere eftermiddage.

 

Her skulle vi på troldetur.

Vi skulle samle så mange balloner som muligt, og troldene skulle ligge i baghold og ødelægge dem. De kunne dog “fryses” hvis de blev fanget af en kæde med mindst 3 personer.

Fællesaktiviteter
Så var der igen blandede grupper
Trolde
Vi skulle finde ballonerne som troldene så skulle stjæle…

og de var vældig lumske………………..

Troldeløb
Hvem skulle i det kolde vand?

Så blev det lige pludselig sværere..

A&E
måske ikke Anton eller Emil?
Balloner
Efter at have taget sig sammen, blev ballonen hentet i flot stil. Vores var orange..

Heldigvis var der en helt: Thomas

Anton
og så begyndte det at regne rigtig meget.. og troldene havde lige hugget de fleste af vores balloner

Vi vandt ikke, men havde en god eftermiddag.

Det var muligt at komme i svømmehallen stort set hver dag

Så var der udflugt til Aqua i Silkeborg

Stor oversvømmelse…

så udover udstilling inde om VAND, var der også mulighed for at lege med vand udenfor. Så pyt med at det regnede.

Tilgengæld kunne de købe ugens første/største is

meget mere vand
De små rovdyr blev fodret

En af aftnerne var der bålaften med snobrød, men maden var for god – og kagerne også så det var der ingen appetit til

næsten ingen regn men en del røg

Der var også mulighed for at gå i springsalen næsten hver dag og aften

flyvende…

Så der blev knoklet igennem

men også tid til at slappe af
Det var kun lige før sovetid..

Så skulle der KLATRES

Først var der klatring inde
med Anton til tops
og så ville Emil også til tops udendørs

og der var langt op

og så gik det mod toppen

Anton kom til tops på anden vis

Her er Anton helt på toppen
det er utroligt så langt og længe man kan kaste et æg

 

 

 

ETIOPIEN: LANDET MED DE BRÆNDTE ANSIGTER

 

26/1-2012

Vi var først i Etiopien klokken 01:45, og selvom vi hurtigt fik vores visa og fik vekslet 200 dollars hver, var klokken 3:34 da jeg var på vej i seng! Heldigvis skulle der lige trækkes 2 timer fra, og vi kunne vente med morgenmad indtil 10:30.

Vi skulle på byrundtur til et par museer, og fik det første indtryk af Addis.

Blikskure i rækker og mennesker overalt. Vi ser endda kvinder med kæmpebunker af grene på ryggen på vej op og ned ad bjerget.

Der er plantet eukalyptus, som er hurtigtvoksende, men også breder sig på bekostning af alt andet.

28/1-2012

Etiopien har egentlig deres egen tidsregning, som er 8 år bagefter vores. Det var fordi Balthazar – den ene af de tre vise mænd – brugte 8 år om at komme tilbage til AXUM og fortælle om Jesu fødsel.

Der er køligt om morgenen, da vi starter ud på dagens lange køretur. Vi laver fotostop ved en landsby, hvor vi får vores lyst styret.

Ko-møg bliver til brændsel når det er tørt.

Vi stoppede også senere ved en tærskeplads, hvor de dog ikke var igang med at arbejde.

Ude på vejen gik folk (næsten ingen cykler). Alle mennesker GÅR.

Langt og hurtigt.. Da de så der var nogle sære turister, satte de farten op så de kan få deres nysgerrighed stillet, og måske tjene en skilling ved at blive fotograferet.

29/1- 2012

Endnu en lang køredag, og jeg er nu med på holdet af dårlige maver, så i stedet for den dejlige buffet ved Tana-søen, fik jeg ris og en kop the. Uhmm!!

Efter flere timers sejltur på Tanasøen, skulle vi i land på en ø med et gammelt kloster,

hvor vi var blevet advaret om, at folk var ret ivrige efter at sælge. Da jeg ikke bruger penge på andet (sodavand  er med i rejsen), køber vi ting vi ikke nødvendigvis har “brug for” –  eller synes vældig godt om, for at støtte dem. Det er vældig meget bedre end tiggeri.

 

30/1-2012

Endnu en lang køredag!! Efter 15 km grusvej : STØV!! kom vi til stedet hvor vi skulle sejles over så vi kunne se den blå Nil, der har et flot vandfald.

Vi var et par stykker der syntes de kunne nyde det på afstand. Det var varmt, så vi satte os i skyggen under et træ, hvor vi straks blev omringet af nysgerrige børn.

De andre gav børnene lidt penge for at blive fotograferet, men da jeg havde sagt at jeg ingen penge havde (en lille sort! løgn) lånte jeg lidt penge, og den søde lille pige i den grønne kjole fik min vandflaske. De udvælger sig en person, som de prøver at charmere, så de kan lokke lidt penge ud af.

31/1 2012

Om formiddagen skulle vi se en vulkansø med “helligt” vand.

Det er vigtigt at vaske sine fødder i det hellige vand.

Det sjoveste var nu, at der var en stor flok COLOBUS aber som vi kunne fotografere.

Der var også en ung mand der gerne ville øve sig på mig, han ville gerne være guide.

Så jeg fik en legende om søen, og han fik sine 10 birr. (3 kroner).

Senere mens vi kører dagens 50 km støvvej, så vi lige pludselig et større optog af mennesker. Jeg lagde først mærke til flokken med kæppe,

og til den anden side en flok præster med deres fantastisk paraplyer.

De var ude at “lufte” pagtens ark for at samle penge ind. I dag var det til ære for Jomfru Maria. Lige pludselig spurtede præsterne ned mod kirken…

Vi fik lov til at stå ud, og skulle prøve at gå samlet, men det var nu ikke så nemt.. Kvinderne klappede, og dansede, og det var ligesom tegn til at jeg også skulle prøve det. Det er noget med at ryste skuldrene, hvilket vist ikke lige er min stærke side, så de skreg af grin…

1/2 – 2012

En lille historie: Der hang en klokke ved paladset, og hvis man ville klage til kongen, skulle amn bare ringe med den.

En dag kom et æsel til at ringe med klokken, og da kongen spurgte hvem det var, fik han at vide at det ikke var et menneske! Kongen svarede, at et æsel også er et væsen, og da han så, at det havde sår på ryggen, fik han fat i ejeren som fik at vide, at sådan behandlede man ikke dyr, og der blev lavet en lov om, at man ikke måtte give æslerne tungere læs, end de kunne bære.

Vi så en fantastisk kirke med afro-engle i loftet,

og ellers udsmykket med bemalede stykker stof, som jo har hængt der i hundredvis af år, og fortæller hele bibelhistorien, ikke mindst sct. Georg og Dragen.

 

Vi fik en eftermiddag i Gondar, hvor Peter fik pudset sko, og vi ellers knipsede løs. Det var dejligt ikke at skulle fotografere igennem en busrude…

Charmetrold….

Jeg mødte også en ung pige, som gerne ville have taget sit billede (hun stillede sig rigtigt i positur!), og foreslog at jeg kunne få det trykt, så hun kunne få det næste dag.

Da jeg fortalte at vi kørte tidligt næste dag, aftalte vi at jeg kunne sende dem til hende. Det har jeg så gjort, og håber at hun får dem.

Der var også gamle mennesker der sad og tiggede. Gamle mennesker får altid…

2/2 2012

Vi skulle omkring en jødisk landsby – de fleste er jo kristne – og det var et gedemarked. De var virkeligt turistvante, og ret påtrængende.

Jeg fik følge af en lille pige på 7 år som talte rigtig godt engelsk. Hun var en professionel turistfælde, men vældigt sød. Hun fik penge for at stille op til billede og fik min mailadresse: Jeg havde ikke lige en pen, så hun overlod sine penge + turistting til mig, og styrtede hjem efter den.

Vi holdt i hånden hele vejen ned til synagogen. På vej hjem sang jeg “lille Peter edderkop” og de sang fnisende en sang for mig.

Efter frokost og en kort pause var vi oppe i Siminibjergene med både guide og vagt med gevær. Vi kørte op og op, og var oppe i mindst 3000 meters højde. Det kan godt mærkes at luften er tynd og den er også fyldt med støv: vi hoster hele tiden.

3/2 2012

I dag skulle vi så langt ind i nationalparken Simini. Hver gang vi stoppe kom der straks mange børn. De ligesom vrimler ud af bjergene??

Der hvor vi spiste kunne vi se mange kvinder og børn vaske tøj – i hånden…

Jørgen fandt nogle små herlige piger, som havde et utroligt sprog-øre: De talte dansk med jysk accent og gentog alt som små papegøjer.Det var herligt.

Vi måtte en 4-5 gange stå af og gå, fordi bussen var for tungt lastet med 3 ekstra personer og 2 geværer. Det var hårdt, da vi var i 3500 meteres højde. Flere kunne ikke klare det.

Noget af det mest spændende var, at jeg kunne gå blandt flokken af aber og fotografere helt tæt på.

4/2 2012

Den første time var for vild!! Sikke slugter, og ikke skyggen af autoværn.

Så kom vi til den del hvor kineserne er igang med at anlægge over hundrede kilometer bjergvej. Det ser ret effektivt ud, og de bruger også etioperne som arbejdskraft.

1.stop: varede knapt en time fordi de var ved at bryde stykker af bjerget og køre det væk.

2.stop: varede knapt en time fordi hjulet drillede. Vi kunne dog sidde på café imens og snakke med nogle frisk/frække drenge.

Vi spiste frokost i det fri, og gav den overskydende mad til dem der dukkede op. Jeg tror nu ikke de vaa helt vilde med vores hvide brød. De var vant til at spise de syrnede dampede brød lavet af TEFF.

 

Efter timers støvet biltur kom vi til Axum på et dejligt hotel, så det var skønt at få et bad og klatvaske.

5/2 2012

Jeg tror jeg har lidt feber….

Vi skulle se STELE pladsen og gik derned. Det er nogle af fortidens ubegribelige bygningsværker: Hvordan de havde fået dem rejst! Italienerne slog også en af dem i stykker, så de kunne transportere den til Rom. Det var “the stolen” og så så vi også “the fallen” som simpelthen ikke havde haft et dybt nok fundament.

Vi var heldige at der kom et brudepar der skulle fotograferes.

De kom med små brudepiger med lys i hånden

og store brudepiger (i blåt),

og desuden “Glædeskoner” som skulle give en god stemning (Jeg har jo kun hørt om “grædekoner”),

 sammen med musikanterne med trommer og fløjter.

Der stod en stor flot hvid bil og ventede på dem.

Gammel – næsten blind mand – på vej til kirke.

Om eftermiddagen blev vi sluppet løs på et stort marked. Det var spændende..

Vi fik vores egen lille guide, som fik 50 birr og var vældig glad. Han studerede. Det var vældig godt at få forklaring på alle de “mærkelige” ting vi så.

En god kam til krushår……..

Det er godt med en paraply mod solen.

De grønne blade her bruges til det lokale bryg.

 

Der var en lille dreng der ligesom cirklede omkring mig (for at stjæle!) så jeg sagde STOP og vendt mig, så Peter skærmede min ryg.

Efter frokost på hotellet, tog jeg en laaaang eftermiddagslur

ISUZU bilerne bliver kaldt AL QUADA – er tit indblandet i ulykker.

 

6/2 2012

Heldigvis skulle vi ikke køre hele dagen i dag.

Vi besøgte et hedensk sted, og var så heldige at vi mødte en traditionel begravelse. Der sad rigtigt mange mænd i skyggen under det store træ. Kvinderne måtte tage til takke med skyggen under tagudhængene.

Jeg var allerede sulten, så RedEye lavede et bananstop. Det var sødt af ham. Jeg får ikke spist så meget om morgene, jeg får kvalme bare ved tanken om flere omeletter, og jeg har stadigvæk feber. Selv Anette var ikke helt frisk, men det varede heldigvis ikke så længe.

 

Da jeg fik taget mig sammen og lånte et termometer viste det sig at jeg havde 39.2, så jeg fik en portion suppe bragt op og sov og sov. Vi skal køre langt i morgen.

8/2 2012

I dag fik vi endnu et rigtig godt fotostop. Vi besøgte et par familier der boede sammen i en lille landsby, og det er spændende at kunne få lov til at tage billeder i fred og ro og få et godt indtryk af deres levevilkår.

Her nordpå bygger de smukt af sten.

Den gamle bedstefar var blind og kunne ikke hjælpe.

Smuk kvinde.

Den unge mor, hvis hus var pænt og ryddeligt. Hun var en god husmor.

Hønsehus!!!!

Senere så vi et lille SALT-værksted, hvor der blev bundet et bånd omkring de små salt-stænger!!

Ham der bandt bånd omkring, var vældig effektiv og dygtig.

 

9/2 2012

Fra nu af er det kun hjemrejsen: En lokal flyvning med mellemlanding, fast food til aftensmad og så ellers ventetid, ventetid og flyvning. Godt at komme hjem, jeg måtte løbe til toget, da min kuffert ikke var kommet med i Istanbul og der skulle udfyldes papirer.

Jeg sov hele den første uge, og først et par uger efter, var jeg ved at være frisk..

SÅ en spændende tur, selvom jeg ikke havde det store overskud til at være nysgerrig……… Kærlig hilsen Helle

 

 

 

 

SHAKATI

Jeg havde aftalt med Tove og Rita, at vi skulle mødes i Kastrup klokken 10, så havde vi meget god tid, også til at lære hinanden at kende.

Alt gik planmæssigt og vi fik også lige hilst på nogle af de andre. Vi skulle mellemlande i Heathrow før det lange (kedelige) stræk.

Vi blev hentet i lufthavnen  i J’burg og skulle så køre 3 timer nordpå til Vaalwater, hvor vi skulle købe ind til den kommende uge.Slik og vin og andet godt.

www.biotravel.dk

Det var dejligt at komme frem og blive installeret i de 3 stenhuse. Rita og jeg blev skilt fra Tove. og skulle i stedet dele hus med Henny og Claus. Der blev tændt op i bomaen hvor vi fik lidt at vide om de nærmeste dage. Vi fik rigtig dejlig “vild” gryderet.

Næstensom derhjemme
Dejlig aftensmad

TORSDAG:Tidligt oppe og parat til at gå klokken 6. (Jeg troede det var tidligt – jeg skulle blive meget klogere)

Vi fik at vide at I flok larmede vi så meget, at vi ikke ville se ret meget, så det var mest noget småkravl på jorden – selvom det kunne være imponerende nok: “Mombassa-train”. Ellers husker jeg mest Jørgen fortælle om alle de dyr, der godt nok var set engang på Shakati, men som vi ikke skulle sætte næsen op efter at se.

Mombassa-train

Hjemme igen var der pause til klokken 14!! hvor der var foredrag en timestid om Watersberg Biosfære, og 16:30 var der safaritur i åben landrover og sundowner. Vi havde nu set en giraf og 8 gnuer. Rita og jeg ville gerne noget mere, så vi blev kørt ud til skjulet (lige ved en lille sø), hvor vi overnattede i et gevaldigt tordenvejr og jeg lige måtte lægge et håndklæde på myggenettet, så jeg ikke blev våd når det dryppede ind.

Efter en nat med lyn og torden

 

Desværre skulle vi være tilbage til morgengåtur klokken 6, så vi så ingen dyr, men hørte dog en hyæne gø tidligt om morgenen. nattens regn gjorde dog at vi så rigtig mange spor, så der er dyr!

FREDAG:Vi skulle ned til floden hvor der heller ingen dyr var, men dog nogle fugle. Alt er jo indhegnet, så der er helt styr på hvor mange dyr der er!: Noget i retningen af 5 giraffer, 16 gnuer 10? zebraer og forskellige hjortedyr + småkravl……

“Heldigvis” havde jeg glemt mine briller i skjulet, så vi sad lige en timestid og var så heldige at der kom en zebra ned og drak vand.

tør jeg drikke?

Eftermiddagen blev brugt i haven, hvor der lige pludselig var nogle Nyalaer (det var det eneste navn jeg fik lært – mig og så biologi) der græssede lige udenfor vores hegn. En unge var helt tæt på.

nysgerrige Nyalaer

 

Fredag aften havde tordenen lidt svært ved at komme igang, men da det så gik løs, var det et skuespil. Der var ganske få sekunder imellem hvert “lyn-show” og stormen ruskede i træer og buske. Vi fik faktisk et lille træ væltet ned på taget.

Hovsa!!

 

Det var helt spektakulært, men vi var dog glad for at det ikke var i nat at vi skulle overnatte i skjulet. Vi faldt dog i søvn, vi skulle jo igen tidligt op. Tove havde dog sagt, at hvis det stadig regnede klokken 6 skulle vi lige vente på tørvejr, så jeg vendte mig bare om på den anden side og hørte slet ikke at Tove var helt inde i stuen… Men klokken 8 var vi afsted. Det var behageligt køligt.

LØRDAG:Det er helt tilfældigt hvornår man ser dyr. Først jog vi en flok gnuer op, så de styrtede afsted, og lidt senere stod vi så og kikkede på hinanden – gnuerne og os -et kvarters tid. Senere fik jeg øje på en enlig giraf. Vi kom pænt tæt på mens den stod med halen til og spiste blade. Lige pludselig kom den galoperende ud på sletten, så der blev taget gode billeder… Det var Anne Marie og Jørgen der havde forstyrret den.

Hold i nakken?

Vi havde et kort som vi ikke helt kunne få til at passe med virkeligheden?? Så efter at have gået længe vendte vi om. Solen står i øst eller vest eller lige midt på dagen i NORD. Sært..

Vi så mange spor af store og små zebraer og giraffer..

Der var meget mere vand i søen. Vi satte os i skjulet og ventede….. dagens besøg var en hel flok Marekatte. De vimsede rundt i termitboerne lige udenfor, og var sjove.

Sjov og ballade

 

udsigt fra vores skjul

 

SØNDAG:Sommertid slut – men det betyder ikke noget for os.. natten var fyldt med myggestik og LARM fra frøerne der udnyttede at det havde regnet. Så jeg var søvnig da vi startede på morgensafari i bil klokken 6. Det blev en tam omgang: Bagen af 2 zebraer og seks gnuer over vejen. Men det var dejlig tur i den friske morgenluft, køligt og behageligt, og hjemme igen indhendtede jeg den manglende søvn. Dejligt. Sløv dag, dog 3 vandbukke da vi gik op til sundowner.

Solnedgang i regnvejr

MANDAG:Vi sov “længe” og var parat klokken 7. Danna tilbød at køre os til Zebrasletten. Det var dejligt, men betød at Rita og jeg i skyndingen glemte at tage VAND med. DUMT!!

Stadig ingen zebraer på Zebrasletten, men lidt derfra i krattet , så vi først 2 zebrarumper og lidt senere de 4 giraffer, der stadig stod og gumlede..

I dag kunne vi finde vej, og efter et par timer gik vi hjemad. Bedst som vi troede at skoven var TOM kommer der en flok zebraer over vejen foran os.

Nede ved skjulet så vi en broget kingfisher der fiskede, og vi skulle jo derud igen om eftermiddagen.

sulten..

 

Cramer og Simon ville gerne med, hyggeligt.

Det var vores tur til at sidde i skjulet om eftermiddagen, og da der endelig begyndte at komme li´dt dyr ved solnedgangen, kom Danna og hentede os – surt- Der  var ellers lige kommet en hjort med kalv, og Sjakalen som vi havde hørt flere gang og en flok gnuer.

TIRSDAG:7:15 afsted mod børnehjemmet hvor der i øjeblikket er 43 børn. Vi skulle videre til skolen ( www.afrikaskolen)  hvor vi blev vist rundt. De havde lavet majsgrød + spinat til os, selvom forsyningerne for november ikke var kommet endnu.

PAP med spinat

Skolekøkkenet var en gyde over et ildsted.

herlige unger

 

og så blev der sunget for os..

 

De sang trommede og dansede for os og sang fædrelandssangen for os (Det er en blanding af alle 3 sprog).

Skolekøkken. Alle får mad hver dag.

Vi blev vist rundt på børnehjemmet,

Børnehjemmet
Her bor en af pigerne

og blev senere kørt rundt i en “town-ship” hvor der var kvarteret med adobe-huse, “pæne” huse lavet af blikplader og også slum.

Pænt hus
Pænt blikhus

 

ONSDAG:Op klokken 3:20 (ikke rart) for at køre til Pilansberg Nationalpark. På vej ud så vi lige en lille Bush-baby der for rundt. Bush Baby

Vi skulle spise morgenmad ved et vandhul, og det viste sig at der er lavet indhegnede områder med “skjul” hvor det er muligt at sidde i sikkerhed. Her skulle være the “big five”: Bøfler, løver, næsehorn, elefant og leopard:

 

Vi kørte og kørte, men så ingen kattedyr. Jeg fik dog set næsehornet, så jeg har samlet “the BIG FIVE) resten har jeg set i Serengeti for mange år siden.

Den sidste af mine BIG FIVE

Det sjoveste var en stor flok elefanter på over 20 styk, som masede sig igennem det hele og passede vældig godt på de mange små elefanter.

Mor og barn
"legebarn"

Vi så dem igen på NAT-SAFARI, hvor en af de små optrådte med at “lege med sin snabel-skygge” i lyset fra bilen.

Natgiraf

Det var en ALT FOR LANG DAG, jeg ville gerne have betalt for en ekstra overnatning. 18 timer uden afslapning gider jeg ikke mere !!!!!!!!!!!!!!

TORSDAG:Vi kunne sove helt til klokken halv fem!! Så kaffe og RUSKs som nærmest er en slag kæmpe kammerjunkere. Vi skulle være ved indgangen når det åbnede klokken 6:30.

 

Vi så ikke så meget nyt, men vi var dog heldige at se flodhesten på land. Sikke mange kilo…

tonstung dame

 

I MARAKELE så vi ikke mange dyr, så det var nærmest en smuk tur op på et bjerg med en fantastisk udsigt, hvor vi spiste en frokost der lignede det vi havde spist de foregående dage: kyllingelår, æg, tomat og salatblad + det elendige sandwich-brød som englænderne er skyld i….

Storslået, men dyrene gemmer sig

FREDAG: Vi skulle selv betale ekstra for denne udflugt, og da vi ligesom havde set det der var at se i Shakati, tog vi alle med. Om det var fordi jeg faktisk var ved at være træt (op meget tidligt hver morgen) så syntes jeg ikke det var noget særligt. NYLSVLEY fuglereservat + et besøg i nogle huler, hvor der er fundet spor at de første mennesker. De havde ikke levet der, men var faldet i et hul ned til nogel kalkhuler, så deres skelet var forstenet og dermed bevaret.

3 millioner år siden..

BILLEDGALLERI: http://hellefabech.dk/?p=106

LØRDAG: Vi skulle køre 6:30, men blev lidt forsinket, da Ritas ryg var helt elendig. Hun blev hentet i en Taxa og kørt til Jburg, og kom hjem dagen efter os.

Pretoria er en flot by og vi var omkring “Union Buildings” før vi fik alletiders frokost til billig penge. Vi nåede også lige omkring “Fort Klapperkop” hvor jeg læste om boerkrigen. Og så var det tid til at blive sat af i lufthavnen.

SØNDAG: Jeg ville også godt have betalt ekstra for ikke at skulle vente 7 timer i Heatrow efter en laaaaaaaaaaaaang flyvetur. Men det gik jo alligevel, og Tove og jeg fik en rigtig god frokost, så vi kunne klare os helt hjem.

Dejligt at være hjemme igen. Helle